Alphabeat smitter

Silkeborg har sendt Alphabeat og deres ørehængende pophits ud i den store verden. Nu er de hjemme igen på Danmarks-turné, og de er bedre end nogensinde.

Alphabeat fotograferet ved en koncerty i august 2009. Fold sammen
Læs mere
Foto: Daniel Hambury
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

ÅRHUS
De unge popkometer Alphabeat har fundet tid i kalenderen til en kort forårsturné herhjemme, og det kan man kun beklage - altså at den er kort. For torsdag aften i det fine spillested Voxhall i Århus var den unge sekstet fra Silkeborg i så fin form, at publikum på det nærmeste blev pisket og flået med til en fest, der i tempo og intensitet med statsgaranti overgik selv de bedste og mest vilde timer på byens førende diskotek. Og det skete i samme moment som sangerne Anders SG og Stine Bramsen trådte ind på scenen. Man kunne næsten se det i deres øjne: deres forældre var med på sidelinien, og hvorfor ikke lige vise, at man har udviklet sig siden sidst. Og det har Alphabeat, de har siden pladedebuten for tre år siden været endnu bedre live. Nu og her i det spæde forår 2010 er de fremdeles et fremragende liveband.

På dansk grund skal helt tilbage til de bedste stunder i selskab med Thomas Helmig og britiske Erasure for at finde et decideret popnavn, der performer i samme liga på en scene som Alphabeat gjorde denne råkolde aften i Århus.

To sekunder, længere tid behøvede Alphabeat ikke, så var festen var skudt igang. På balkonen, på gulvet, nede bagved. Alle dansede. Mange sang med og de brede smil blev flere og flere. Det var- og er altid et smukt og vidunderligt syn, når både publikum og band smider alle parader og mister sig selv totalt i musikken.

Hvad er det de kan, Alphabeat? Som udgangspunkt har de over to plader leveret en stribe pophits på højeste internationale niveau, "Boyfriend", "10.000 Miles", "Fascination", "The Spell". Sange som alle i kongeriget kender fra radioen, diskoteker, privatfester, YouTub, det er sange som synes skræddersyet til ethvert festsoundtrack og dansegulv. Og det er samtidig sange, der rent musikalsk trækker på mange og velkendte musikalske referencer fra Elton John over Chic til Abba og Cut'N'Move, Ace Of Base og mange flere, sange som har rødder i halvfjerdsernes discopop, firsernes synthbaserede onehit-wonders og halvfemsernes europop. Og så mener Alphabeat hver en strofe, hver en tone. På papiret ser eksempelvis omkvædet til "Boyfriend" måske ikke voldsomt dybsindigt ud: "Don't you touch my boyfriend/He's not your boyfriend/He's mine/Don't you touch my boyfriend/He's not your boyfriend/He's mine", men Alphabeat har fra starten af karrieren formået at knække den universelle kode til popmusik, nemlig at gud og hver m/k på kryds og tværs af verdenhave, alder og landegrænser kan relatere til det helt enkle indhold. Deres sange handler altid om poppens primære emne - den nære relation mellem dreng og pige, kvinde og mand - som oftest nedfældet med en romantisk og befriende naiv pen. Deres seneste storhit "The Spell", et af sidste års største i Danmark overhovedet, er ingen undtgelse: "I've been thinking about you lately/You're on my mind/You do something to me baby/In ways I can't describe/Whatever you're doing/You're doing it well/What is your secret/Won't you please tell."

Man kan ikke være i tvivl om, at Alphabeat ligefrem ér de sange, når man skuer mod scenen. Især forsanger Anders SG er helt væk i de film, stilbilleder og minder, der formodentlig kører inde bag hans lukkede øjne. Han vælter rundt på scenen i en medrivende danserus, synger, slår på bongotrommer, pisker så meget rundt, at mikrofonledningen konstant må vikles ud af stativer, monitorer af tililende stagehands, selv ænser han kun musikken. Ved siden af ham står Alphabeats anden og helt anderledes cool, klejn og elegante frontfigur, Stine Bramsen med sin fine tresser-diva attitude. Hun synger sejt. De to supplerer hinanden forbilledligt, spiller op, bruger hinanden og de giver i det hele taget Alphabeat en masse muligheder.

Mens langt de fleste udenlandse popband har brug for arsenaler af staffage, stor scenografi, kanoner, konfetti og fem-otte tøj- og sceneskift for at fange et koncertpublikum, er det ærlig talt skønt at se hvordan Alphabeat bare kommer ind og vælter det hele med hitsange, oktanholdig energi og en smittende kærlighed til det de laver.

Der er noget at se frem til, når de gæster Amager Bio i København lørdag aften.