Få, hvis nogen, på den hjemlige musikscene kan som den 59-årige frederikshavner Allan Olsen fusionere tør komik med bidsk samfundssatire til et så humanistisk, poetisk og præcist musikalsk resultat. Og da slet ikke, når trubaduren rammer topformen, som han gjorde det i Arbejdermuseets smukke og intime sal under Frost Festivalen.

Allerede fra start var nordjyden i sit skarpeste lune. Ledsaget af en stor applaus indtog han stilfærdigt scenen med en dåsecola i hånden, iført Indiana Jones-hat. »Tak. Rolig nu. Det er jo ikke Kreml, det her« ytrede han med et lille smil. Salen skraldgrinede. En velvalgt åbningsreplik i den gamle arbejderhøjborg. Fra det øjeblik havde han publikum i sin hule hånd.

Alene på scenen præsenterede Olsen et flot udvalg af numre fra sin omfattende diskografi. Fra 25 år gamle sange, som »Mergelgraven« og »’30 Uden Det«, over den brændende salve »Rødt Jern« og den suveræne musikalske juleroadmovie »Hjørringvej«, til det spritnye pletskud »Døv og Blind«.  Sidstnævnte en sang, der handler om at være gift over evne. Herfra tog den småsinistre tekstfrase »Hvis du var døv/så ville jeg måske prøve/at spille trompet tæt på dit ansigt mens du sover« seriøse kegler. Olsens komiske timing og talent var ganske enkelt excellent.

Rugbrød, souvlaki og pekingænder
Men der gemmer sig kontante holdninger bag sjovhederne. Olsen efterlyste et Danmark, hvor »velkommen her falder nemt« og »venlighed er en trend«. Undervejs sendte han velplacerede stikpiller i både rød og blå bloks retning. Han sang om »ministrene«, der »lefler for Arla«, smådrillede overborgmester Frank Jensen, som selv var til stede i salen, og opfordrede med slet skjult ironi integrationsministeren til at bygge en stor mur af »Rugbrød« nede ved grænsen i Dalton-sangen af samme navn. For som han tørt konstaterede, så »vælter det ind med souvlaki og pekingænder«.

Musikalsk stod han også stærkt. Det er de færreste, som formår at holde publikum fangede i to timer blot med en akustisk guitar. Men kunne Olsen. Man kedede sig ikke. Hans spil var herligt varieret. Fra sagte fingerspil, over mere kantede akkordhug, til dybfølte bluesriffs. Han havde sågar overskud til musikalsk at citere et par af sine helte som Rolling Stones, Velvet Underground og Tom Waits undervejs.

Frederikshavneren havde ganske enkelt en af de aftener, hvor han nærmest ikke kunne bremses. Ikke engang af en drøj rugbrødsmur fra Padborg.

Hvem: Allan Olsen
Hvor: Arbejdermuseet – Frost Festival, torsdag.

Hør setlisten her: