Alkymi på højt plan

Amerikanske tUne-yArDs omdannede lørdag Odeon til en spraglet og original musikalsk legestue.

tUnE-yArDs spillede lørdag på Roskilde Festival (PR-FOTO) Fold sammen
Læs mere

Der er langt mellem de moderne musikere, der virkelig formår at opbygge deres helt eget originale og idiosynkratiske univers. Men at den amerikanske sangerinde Merill Garbus er en af dem, kan der ikke herske nogen tvivl om. Under navet tUnE-yArDs udgav hun med »w h o k i l l« en af sidste års mest særegne plader, der lagde sig i et skizofrent krydsfelt mellem pop, folk, hiphop, avantgarde-eksperimenter og afrikansk-inspirerede melodier sunget med Garbus’ mildest talt ekvilibristiske stemme.

Lørdag var hun så klar til at folde sit spraglede univers ud live på Roskildes Odeon-scene med en mindst ligeså original bandopsætning. Med sig havde hun bassisten Nate Brenner, to saxofonister og fire unge dansere. Resten tog hun sig selv af iført kulørt krigsmaling og rød kjole: To stående trommer, en let overstyret ukulele og hendes enorme stemmepragt. Ved hjælp af en loopmaskine opbyggede hun så opfindsomme trommebeats og kæmpe kor på få øjeblikke. I sig selv virkelig spektakulært at overvære.

Selvom hele udtrykket var hamrende originalt, var der dog også enkelte numre, hvor nogle af loopene og de sporadiske udbrud af spruttende saxofon grænsede til det enerverende. Men når Garbus og kumpaner var bedst på numre som den kælne »Powa« og en udvidet udgave af det kongeniale stykke avantgarde-R&B »Bizness«, var det musikalsk alkymi på meget højt plan.

Hvem: tUnE-yArDs
Hvor: Odeon, Roskilde Festival, lørdag