Aerosmiths måske-farvel var ikke overbevisende

Rock-veteranernes koncert i Royal Arena mandag aften var ufokuseret og plaget af dårlig lyd.

Aerosmith med Steven Tyler i front og ved hans side guitaristen Joe Perry gav mandag aften koncert i Royal Arena i Ørestaden.. (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Efter at have været aktiv i 47 år kan amerikanske Aerosmith ikke helt finde ud af, om tiden er inde til, at de skal stoppe nu, eller om de skal fortsætte. Deres igangværende turné, som mandag aften ramte Royal Arena i Ørestaden, kalder de for »Aero-Verderci Baby!«, en vag indikation om et snarligt farvel, men det er vist alligevel ikke helt og aldeles sikkert, at veteranerne vælger at indstille karrieren, når turen er forbi. Signalerne fra bandets side har mildest talt været blandede.

Oven på deres Ørestads-besøg kan man på den ene side håbe, at de beslutter sig for at komme igen og derved får mulighed for at tage revanche, mens man på den anden side modsat kan ønske sig, at de gamle gutter siger farvel og tak inden længe.

Koncerten var nemlig langt fra den rockende afskedssalut man kunne ønske sig fra Bostons slemme slæng. Det var tværtom en småsløj affære, der dels blev skændet af en, for Royal Arena, usædvanlig dårlig og rungende lyd, men samtidig også af, at en anseelig del af koncerten i sig selv var ganske kedelig og kønsløs.

Aerosmith med Steven Tyler i front gav mandag aften koncert i Royal Arena i Ørestaden, København. (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang.

Aerosmith havde dog styr på garderoben. Særligt »The Toxic Twins«, som man kalder den 69-årige forsanger Steven Tyler og hans tre år yngre våbenbror, leadguitaristen Joe Perry, har alle dage gjort en hel del ud af deres fremtoning. Den må gerne være vild og outreret. En tendens, der bestemt ikke er blevet mindre udtalt med årene. De to herrer lignede denne aften henholdsvis en gammel spåkone og en ældre udgave af Johnny Depp i hans mest pyntesyge hjørne. Radmagre Tyler var i flamboyante og farvestrålende gevandter, mens makkeren Perry optrådte i sort hat, solbriller, en lang, hvid skjorte, hvor de øverste 6-7 knapper var knappet op. Mens han havde flere fingerringe og halskæder på, end man kan finde på et loppemarked. Der var lir på looket.

Aerosmith med Steven Tyler i front og ved hans side guitaristen Joe Perry gav mandag aften koncert i Royal Arena i Ørestaden.. (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang.

Nu var det dog immervæk musikken man var kommet for, men her lirede Aerosmith knap så meget. I forhold til hvor meget Steven Tyler sprællede undervejs, så var der generelt ikke meget spræl i fremførelsen af mange af bandets sange, hvoraf størstedelen af sættet blev udgjort af bandets mere polerede og poppede hits hentet fra 1980erne og 1990erne, mens det kun blev til fem numre fra gruppens kunstnerisk stærkeste periode, 1970erne.

Fra 1970er-kataloget kom et par af aftenens mest vellykkede indslag. Her fik vi en stædigt swingende »Mama Kin« og sej version af den evigt giftige rocker »Sweet Emotion«. Omvendt så var der ikke megen pondus over mere poppede MTV-favoritter som »Cryin’«, »Livin’ On The Edge« og »Love In An Elevator«, som bandet ufokuseret sjoskede igennem. Ikke særligt overbevisende.

Aerosmith med Steven Tyler i front gav mandag aften koncert i Royal Arena i Ørestaden.. (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang.

Det lidt pinsematte publikum blev først for alvor overvundet med den tårevæddede powerballade »I Don’t Wanna Miss A Thing«. Bestemt ikke en af Aerosmiths bedste kompositioner, men givetvis deres mest effektive. Og det må man da også tage hatten af for.

Herefter kom der lidt mere knald på bandet, der leverede solide udgaver af blandt andre »Rag Doll«, »Dude (Looks Like a Lady)« og afslutningsvis riffgildet »Walk This Way«. Det var dog alligevel ikke helt nok til at løfte koncerten op på mere end det lige akkurat acceptable.

Hvem: Aerosmith
Hvor: Royal Arena, mandag.

Lyt til Aerosmiths livealbum »Live In Berlin« her: