AC/DC tonsede igennem med heksehylet Axl Rose

Det skabte ravage da AC/DC valgte Axl Rose som forsanger, men amerikaneren knuste skepsissen med sin benskinne i Aarhus.

Rock-giganter mødes. Axl Rose og Angus Young under AC/DC-koncerten i Aarhus' Ceres Park søndag aften. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Spørgsmålet må have været på en del læber inden AC/DCs koncert søndag aften i Århus' Ceres Park: Hvordan ville Axl Rose klare det som vikarierende forsanger for AC/DC? I marts måtte den originale frontmand, Brian Johnson, trække sig fra den australske rockgruppes turné på grund af høreproblemer. Guns N’ Roses' Axl Rose blev annonceret som stedfortræder måneden efter, og den beslutning var alle AC/DCs fans ikke lige begejstrede for. Flere tusinde fans bad om pengene retur.

For at det ikke skulle være nok brækkede Rose sin fod i april og var nødsaget til at synge fra en slags trone til Guns N’ Roses’ genforeningskoncerter. Til AC/DCs koncert i Ceres Park udeblev skrækscenarierne dog.

Trods amerikanerens ry for at være upålidelig og yderligtgående, forvandlede koncerten sig ikke til The Axl Rose Show.

Omvendt var Rose heller ikke så ærbødig, at han ikke turde sætte tænderne i det, for ham, nye(re) materiale.

Axl Rose i front for AC/DC. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mikkel Berg Pedersen.

Især på numrene hvor der blev gjort mere ud af at bygge op til de slagkraftige omkvæd, skinnede alle parter igennem. Trommeslager Chris Slades tikkende hi-hat og bragende stortromme højnede spændingskurven på »Thunderstruck«. Ditto for guitarist Angus Youngs sitrende intro. Takket være en god portion breaks, kunne man høre styrken af Roses medrivende heksehyl.

»Shoot to Thrill« tøffede støt mod omkvædet, hvor guitarerne fik lov at folde sig ud. I begyndelsen af 'Hells Bells' slæbte Angus møjsommeligt riffet, som var det en fyldt ligpose.

De mere tålmodigt strukturerede sange var blandt højdepunkterne på en aften, hvor der til tider gik trummerum i tonseriet.

For nogle kunne det vel være charmerende og forfriskende, at AC/DC næsten udelukkende bekender sig til højspænding og lynfart. Men i mine ører begyndte sangene efter noget tid at lyde som de samme stålgrå elementer svejset om og om igen uden den store variation.

Foto: Mikkel Berg Pedersen.

Så kunne ikke engang fyrværkeriet, den oppustelige, frodige stripper-maskot eller de seks kanoner, der ikke overraskende skød publikum videre i natten til »For Those About To Rock (We Salute You)«, distrahere mig fra ensformigheden.

Heldigvis opvejede de to hovedpersoner, Angus og Axl, og deres sceneoptrædener en del. Næsten al kommunikation fra Angus (bortset fra et par »Oy! Oy!« tilråb) foregik gennem hans adrætte, allestedsnærværende guitarsoli. Han hakkede, rablede, vrælede og hylede om kap med Axl, der, trods benskinnen omkring den brækkede fod, dansede can-can og twist foran stakkene af forstærkere. Slet ikke så umage en sammenføring.

Hvem: AC/DC Hvor: Ceres Park, Århus