Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Ytringsfrihedens usikre grænser

Uanset om man mener, at racistiske ytringer skal være strafbare eller ej, bør alle kunne være enige om, at ytringsfrihedens grænser skal være klare og konsistente. Det er ikke tilfældet i dag.

»Hvis en imam eller præst havde holdt en prædiken med samme indhold som Paludans tale, ville det med stor sandsynlighed være strafbart,« skriver Jacob Mchangama. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Rigsadvokaten traf tidligere i år afgørelse om ikke at rejse tiltale for overtrædelse af racismeparagraffen mod Rasmus Paludan, der i 2016 holdt en tale, hvor han bl.a. kaldte til kamp: »Vores gader og stræder vil blive forvandlet til floder af blod. Og de fremmede fjenders blod vil ende i kloakken, hvor de fremmede fjender hører hjemme.«

Når Rigsadvokaten afviste at rejse tiltale skyldes det, at Rasmus Paludan ikke eksplicit nævnte en bestemt gruppe som »muslimer«. Jeg er i og for sig enig i Rigsadvokatens afgørelse, men den rejser nogle mere principielle spørgsmål om, hvorvidt ytringsfrihedens grænser er klare og konsistente.

For hvis en imam eller præst havde holdt en prædiken med samme indhold som Paludans tale, ville det med stor sandsynlighed være strafbart efter den del af imam-loven, der forbyder udtrykkelig billigelse af strafbare handlinger såsom vold og mord. Giver det virkelig mening, at religiøse ekstremister skal have en mere begrænset ytringsfrihed end politiske ekstremister?

Derudover er det også værd at studere tidligere domme vedrørende racismeparagraffen for at vurdere, om Rigsadvokatens afgørelse er i tråd med tidligere praksis.

Tag eksempelvis de fire politikere fra Danskernes Parti, der blev dømt for at uddele »asylsprays« og flyers rettet mod »migranter, flygtninge og ikke-vestlige indvandrere«. Denne gruppe er heller ikke specifikt afgrænset på baggrund af etnicitet eller religion, men alligevel blev politikerne dømt.

Jacob Mchangama Fold sammen
Læs mere

Det er også et godt spørgsmål, om voldsomme anklager rettet mod en religion kan være omfattet af racismeparagraffen. I en sag fra 2004 dømte Vestre Landsret for udtalelsen »Islam er ikke en religion i traditionel forstand. Det er en terrororganisation, som prøver at opnå verdensherredømmet ved vold«. Men i 2016 blev en mand i Landsretten frifundet for bl.a. at udtale »ideologien islam er fuldt ud lige så afskyvækkende, modbydelig, undertrykkende og menneskefjendsk som nazismen«, da retten fandt, at udtalelserne var rettet mod en ideologi.

Domme for overtrædelse af racismeparagraffen kræver, at udtalelserne har en vis grovhed. Men hvor grænsen går kan være svært at sige. I en dom fra 2001 uddelte et medlem af Fremskridtspartiet pjecer, der bl.a. indeholdt ordlyden: »Er du også bange for fremtiden med al den kriminalitet og voldtægt, indvandrere og ikke mindst muslimer har påført Danmark?« Manden blev frifundet i landsretten.

Det gik lige omvendt da to medlemmer af Dansk Folkepartis ungdom i 2003 blev dømt i landsretten for en plakat med ordlyden »Massevoldtægter, grov vold, utryghed, tvangsægteskaber, kvindeundertrykkelse, bandekriminalitet. Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os«. Teksten var ledsaget af et billede af tre unge lyshårede piger med underteksten »Danmark i dag« samt et billede af tre hætteklædte, blodplettede mænd, som fremviser Koranen, med underteksten »Danmark om ti år«.

»Uanset om man mener, at racistiske ytringer skal være strafbare eller ej, bør alle kunne være enige om, at ytringsfrihedens grænser skal være klare og konsistente.«


Vi startede med Paludan, så lad os også slutte der. Tidligere i år blev han dømt for en Youtube-video, hvor han bl.a. koblede »negere i Sydafrika« sammen med »IQ 70-personer« og »personer fra lav-IQ-befolkningsgrupper«, hvis »kognitive funktionsniveau er for lavt til, at de kan styre en nation«.

Omvendt blev den tidligere leder af Danskernes Parti, Daniel Carlsen, i 2013 frifundet for i et debatindlæg bl.a. at skrive »som det er påvist, vil negere fra Ekvatorial Guinea, hvor gennemsnitsintelligenskvotienten er 59, ikke få en IK på 100 ved at flytte til Europa. Derfor vil denne indvandring være direkte landsskadelig.«

Uanset om man mener, at racistiske ytringer skal være strafbare eller ej, bør alle kunne være enige om, at ytringsfrihedens grænser skal være klare og konsistente. Det er ikke tilfældet i dag.