Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Ytringsfriheden er i fare - og det skyldes ikke kun nationalister og islamister

Der, hvor trykket på ytringsfriheden formentlig er størst, er – for en sjælden gangs skyld – ikke der, hvor videnskaben kommer i konflikt med nationalisme og med ortodoks religion. Det felt, hvor det er mest farligt at ytre sig, er i vore dage biologien.

Henrik Dahl Fold sammen
Læs mere

Det er velgørende, at tre forskere fra Københavns Universitet nu siger fra over for det »adfærdskodeks«, universitetets ledelse har dikteret medarbejderne. Som konsekvens af reglerne vil for eksempel studerende kunne hævde, at de oplever at være krænket. Hvorefter universitetet har pålagt sig selv en forpligtelse til at reagere.

Den tærskel for, hvornår der skal gribes ind fra ledelsens side, er alt for lav. Enhver kan jo til enhver tid hævde, at hun eller han føler sig krænket. Uden at der eksisterer en jordisk chance for at kontrollere dette eller blot forholde sig kritisk til påstanden. For sagen er jo den, at følelser er både subjektive og usynlige. Den eneste kilde til viden om andres følelser, er deres ord. Det kan man godt tillade sig at kalde en usikker og upålidelig kilde.

Men hvilke videnskaber er det så, der frem for alt er i fare for censur og indgreb i forskningsfriheden? Det er et interessant spørgsmål, der indirekte fortæller meget om, hvem der i dag er frihedens hårdeste modstandere.

En af de videnskaber, der er i farezonen, er uden tvivl historievidenskaben. Det er kun et par år siden, at Folketinget sidst behandlede spørgsmålet om det armenske folkedrab, der tog sin begyndelse i 1915. I denne sag ønskede venstrefløjen at politisere historievidenskaben. Forstået på den måde, at man foreslog Folketinget at vedtage, at det armenske folkedrab var en historisk kendsgerning.

Spørgsmålet her er ikke, om folkedrabet fandt sted. Det kan der ikke herske nogen som helst rimelig tvivl om. Men skal Folketinget oprette en liste over begivenheder, man politisk understøtter som værende sande? Det anser jeg for at være en farlig praksis. I lighed med et flertal i Folketinget, heldigvis.

Religionsstudier

Et andet område, hvor ytringsfriheden er i fare, er det videnskabelige studium af religion, der udfolder sig inden for adskillige videnskaber. For nylig cirkulerede i medierne den påstand, at Koranen er mindst 100 år ældre end Muhammed. Det er jo en spændende tanke, der fortjener at blive efterprøvet. Selvom den unægtelig vil medføre en del konsekvensrettelser rundt omkring i verden, hvis den kan bevises. Eller rettere: burde medføre konsekvensrettelser. For i virkelighedens verden ville det jo nok gå sådan, at budbringeren af det spændende forskningsresultat meget hurtigt ville befinde sig i akut livsfare over det meste af verden.

»Der må simpelthen ikke rokkes ved den grundlæggende venstreorienterede antagelse, at alle er lige kloge.«


Men der, hvor trykket på ytringsfriheden formentlig er størst, er – for en sjælden gangs skyld – ikke der, hvor videnskaben kommer i konflikt med nationalisme og med ortodoks religion. Det felt, hvor det er mest farligt at ytre sig, er i vore dage biologien.

Farlig biologi

Personligt er jeg ikke i tvivl om, at der er meget stor variation i menneskers intelligens. Jeg er heller ikke i tvivl om, at pattedyr kan opdeles i hanner og hunner, der forplanter sig efter de samme grundprincipper uanset art. Og endelig er jeg ikke det fjerneste i tvivl om, at også blandt mennesker er hannerne og hunnerne utrolig forskellige, når det gælder fysisk styrke og psykologiske karakteristika.

Problemet i vore dage er, at det må videnskaben helst ikke bekræfte. Der må simpelthen ikke rokkes ved den grundlæggende venstreorienterede antagelse, at alle er lige kloge; at køn er en social konstruktion og at mennesker ikke har nogen fysiske eller psykiske karakteristika, der udspringer af deres biologiske køn.

Når vi taler om trusler mod ytringsfriheden, må vi aldrig glemme venstrefløjen. Den er mindst lige så slem som nationalisterne og islamisterne.