Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Ytringsfrihed? Så gerne. Skal den pakkes ind?

»På den ene side insisterer vi på at provokere og fornærme muslimer på det groveste ved at tegne profeten Muhammed på diverse kompromitterende måder. Som om vores frihed står og falder med retten til at mobbe islam. På den anden side tør vi rent politisk ikke udfordre islam og de ritualer og skikke, som i hverdagen udgør en langt større udfordring for vores frie samfund.«

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sidste weekend blev to personer dræbt i et terror-attentat i København. Uskyldige ofre i en krig mellem ord og ytringsfrihed på den ene side og religion og tunge våben på den anden. To dyrebare liv er gået tabt i en kulturkamp så skræmmende og livsfarlig, at vi aldrig har set mage i Danmark. Hold op, hvor er det sørgeligt!

Med den dybeste respekt for de døde og efterladte tillader jeg mig dog at mene, at den stædige insisteren på ytringsfriheden efterhånden er blevet lidt trættende. For ikke at sige komisk og til tider decideret hyklerisk. På den ene side insisterer vi på at provokere og fornærme muslimer på det groveste ved at tegne profeten Muhammed på diverse kompromitterende måder. Som om vores frihed står og falder med retten til at mobbe islam. På den anden side tør vi rent politisk ikke udfordre islam og de ritualer og skikke, som i hverdagen udgør en langt større udfordring for vores frie samfund.

Læs også: Blodig weekend sidder i kroppen

For nylig kunne man i Berlingske læse, at forældre i Københavns Kommune har svært ved at finde en vuggestue, hvor der ikke er påbud mod at servere svinekød af hensyn til muslimske børn. Undskyld mig, men er der nogen i statsadministrationen, som har glemt at benytte sig af deres højhellige, grundlovssikrede ytringsfrihed til liiiige at nævne, at det kan vi desværre ikke indskrænke os efter i en offentlig finansieret institution i Danmark? Eller er det for provokerende? Åbenbart.

Det er også særdeles selvbestaltet fy-fy at lufte, at den arabisk-islamiske brug af niquab, som indebærer total tildækning af kvinder i offentligheden, er dårlig demokratisk karma, der strider direkte mod vores friheds- og lighedsbegreber. Og som i øvrigt gør det lidt vanskeligt at påtage sige et almindeligt job. Til gengæld er det helt i orden at tilsvine de mennesker fra Østeuropa, som kommer til landet for at udføre et ærligt stykke arbejde.

Ytringsfriheden er skam allerede godt pakket ind i Danmark og omgærdet af hykleri af værste skuffe. Det er faktisk old news fra 1990erne. Personificeret af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der affærdigede al optakt til almindelig saglig kritik af islam og de integrationsudfordringer, det medfører, som et udtryk for »den indre svinehund«.

Læs også: Vi viger ikke en tomme

Kunne vi ikke blive enige om at flytte vores insisteren på ytringsfrihed over i den almindelige integrationsdebat? Sige pænt fra over for de religiøst motiverede forbud, som sniger sig ind i vores frie samfund. Jeg føler mig ikke mindre fri, fordi jeg af respekt for mine muslimske medborgere ikke bør lave satiretegninger af Muhammed. Det betyder noget for dem. Fair nok. Er det en indskrænkelse af min ytringsfrihed? Jeg vil nærmere kalde det almindelig høflighed. Til gengæld føler jeg mig frarøvet noget, når kokken i en københavnsk børnehave ikke må sætte frikadeller på menuen. Det er da et gigantisk selvmål i censur. Og nej, det handler ikke om frikadeller, sovs og kartofler. Det drejer sig om forskellen mellem almindelig respekt og hovedløs religiøs underlæggelse.

Gud bevare Danmark og ytringsfriheden og den helt almindelige høflighed og omtanke over for andre kulturer. Jeg tror, det smitter.