Yaqoub Ali: Flere danske moskeer har forbindelser og aftaler med udenlandske sheiker, der køber sig til indflydelse – det var jeg selv vidne til

Myndighederne bør nøje overvåge de islamiske organisationer og moskeer, der modtager donationer. For disse penge kommer sjældent uden krav, der kan have konsekvenser for Danmark og Europa.

For små ti år siden oplevede Yaqoub Ali selv, hvordan udenlandske sheiker med store pengesummer køber sig til indflydelse i danske moskeer for at få indflydelse på de interne linjer. Nicoline Kjems-Krognos

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Året er 2016. Jeg mødtes med en af de mest prominente islamistiske imamer i København. Mødet fandt sted i Taiba-moskeen, som på daværende tidspunkt lå på Titangade på Nørrebro. Imamen havde en nyhed til mig: »Vi har fundet en, som vil donere til en moské til os.«