Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

»Vores Danmark«

Dansk kulturarv er det, Dansk Folkeparti lever på og kæmper for og det ville, for mig, virke helt forkert at se partiets kampagne reklamere for multikulturalisme. Til forskel fra både Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti, har de i det mindste ikke brugt andre partier og politikere til at køre en modkampagne.

Mersiha Cokovic: »Så jeg må indrømme, at jeg blev glad for at høre Tulle og Espersen forsvare kampagnen og ikke give sig eller beklage. Selv om jeg ikke bryder mig om det, kampagnen repræsenterer. Men det er jo ikke det, det handler om. Det handler om, at politiske partier skal have lov til at præsentere deres politik i fred.« Fold sammen
Læs mere

Dansk Folkeparti har, for Gud ved hvilken gang, lanceret en kampagne, der omfatter danske værdier, denne gang med beskeden »Vores Danmark – der er så meget, vi skal passe på«. På plakaten ses en stor, dansk familie og en golden retriever. Det, som var en torn i øjet på en hel del mennesker, på venstrefløjen, var det faktum, at alle familiemedlemmer er kridhvide. Selv hunden var blond. Kampagnen blev debatteret, nogle kreative sjæle lavede tilsvarende billede, med folk af forskellig race og tro, mens andre lavede mindre stilfulde billeder af DF-partitoppen og billedet af hunden blev udstyret med Naser Khaders ansigt.

Den reaktion har også fået politikere og medierne op ad stolen.

Både Kristian Thulesen Dahl og Søren Espersen blev slæbt foran kameraerne for at forsvare denne kampagne, der efter nogles smag var for raceren. Men hvad er det egentlig, der kommer bag på folk her? Her har vi et parti, der valgte at bruge sine egne medlemmer som modeller til kampagnen, hvilket, efter deres mening, føltes mest troværdigt. Og det er ingen overraskelse, at hovedparten af Dansk Folkepartis medlemmer er etnisk danske. Og jeg tør vædde på, at havde man fra Dansk Folkepartis side været mere strategisk og have ladet billedet nogenlunde afspejle, ikke partiets medlemssegment, men samfundets sammensætning, ville selvsamme mennesker have udstillet DF som en forsamling hyklere, der bruger stakkels indvandrere som pynt, mens de kører en brutal udlændingepolitik.

Jeg synes, at det er en ærlig kampagne. Dansk kulturarv er det, Dansk Folkeparti lever på og kæmper for og det ville, for mig, virke helt forkert at se partiets kampagne reklamere for multikulturalisme. Til forskel fra både Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti, har de i det mindste ikke brugt andre partier og politikere til at køre en modkampagne.

Socialdemokraterne har lige før folketingsvalget i 2015 brugt Lars Løkkes bilagssag i deres valgkamp. Og Pia Olsen Dyhr har for nylig opfordret folk til at stemme på SF, for at irritere Dansk Folkeparti. Det, på den anden side, er utroværdigt og useriøst.

Nu kan man være enig eller uenig i Dansk Folkepartis politik og værdier. Jeg kender mange gode DFere. Men personligt ville jeg ikke ønske, at mine børn skulle vokse op i et homogent samfund, som mange medlemmer af partiet ønsker. Samfundet, som er afspejlet på kampagneplakaten. Men når det kommer til klarhed, er Dansk Folkeparti at finde meget højt oppe på min rangliste. De taler direkte og man er på intet tidspunkt i tvivl om, hvad de står for. Og i en tid, hvor spin og image fylder mere på den politiske scene end selve politikken, er det en uvurderlig evne at besidde.

Så jeg må indrømme, at jeg blev glad for at høre Tulle og Espersen forsvare kampagnen og ikke give sig eller beklage. Selv om jeg ikke bryder mig om det, kampagnen repræsenterer. Men det er jo ikke det, det handler om. Det handler om, at politiske partier skal have lov til at præsentere deres politik i fred. Politik kan man så vælge at debattere og så kan man boykotte den ved at sætte sit kryds et andet sted.