Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Vold mod personale

»De pågældende bliver nemlig ikke fri for straf, men bliver i de fleste tilfælde idømt en foranstaltningsdom, som ofte er mere indgribende end en almindelig straffedom.«

Elsebet Balslev-Clausen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kommentaren i Berlingske 28. september, »Erstatningsnævn forringer forhold for voldsofre« kræver en yderligere kommentar.

Som kommentaren er formuleret, har man undladt at nævne, at plejepersonale, pædagoger og andre personalegrupper med særlige omsorgsfunktioner, der bliver udsat for vold fra personer, de er ansat til at tage vare på, udover at være berettiget til méngodtgørelse efter arbejdsskadeloven, er berettiget til erhvervsevnetabserstatning efter samme lov i lighed med andre ansatte, hvis de kommer til skade under deres arbejde.

Den erstatning, som Erstatningsnævnet har mulighed for at give, er altså en ekstra erstatning oven i den erstatning, der normalt kan gives for arbejdsskader, og som kræver, at der skal være sket en overtrædelse af straffeloven. Derfor kravet om politianmeldelse i disse sager. Erstatningsnævnet har tidligere dispenseret fra kravet om politianmeldelse, men har nu ændret denne praksis.

Det anføres i kommentaren, at politianmeldelsen ikke tjener noget reelt formål, idet de personer, der begår volden mod de nævnte ansatte, ofte ikke er strafegnet, og at politianmeldelsen derfor unødigt belaster de pågældende og deres pårørende.

Det er rigtigt, at de fleste, der begår den nævnte vold, ikke er strafegnet, men der er i disse tilfælde ikke desto mindre tale om mere end en blot belastning af de pågældende og deres pårørende ved at kræve politianmeldelse.

De pågældende bliver nemlig ikke fri for straf, men bliver i de fleste tilfælde idømt en foranstaltningsdom, som ofte er mere indgribende end en almindelig straffedom. Den har ofte en varighed af fem år, og når den er udløbet, venter der en plettet straffeattest i yderligere fem år. Dertil kommer idømmelse af sagsomkostninger, som de ingen jordisk mulighed har for at betale, når de på grund af den plettede straffeattest ikke kan komme i arbejde. Der er således tale om meget omfattende sanktionsfølger.

Der har derfor været god grund til tidligere at dispensere fra politianmeldelse i de nævnte sager, og ændring af denne praksis er skyld i den store stigning i antallet af foranstaltningsdomme, som også belaster domstolene og giver lange ventetider for andre typer af sager, hvortil kommer, at vi ikke kan være bekendt at behandle vore psykisk syge medborgere på denne måde.

Der er således både behov for løsningsmodeller, der sikrer, at voldsramte ansatte får den erstatning, de har krav på, og at psykisk syge ikke belastes med en foranstaltningsdom, hvis de kommer til at udvise udadreagerende adfærd over for dem, der skal tage sig af dem netop på grund af deres sygdom, men hvor de ansatte måske ikke er klædt på til at varetage deres omsorgsfunktioner.