Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Vold mellem unge kærester skal stoppes

»Det skønnes, at 19.500 unge kvinder og 12.000 unge mænd i alderen 16-24 år årligt udsættes for fysisk, psykisk eller seksuel vold fra en kæreste. De unge efterspørger mere oplysning og forskellige fora til at tale om, hvad et godt og et dårligt kæresteforhold er.«

Modelfoto: Ólafur Steinar Gestsson
Læs mere
Fold sammen

Er det i orden at kontrollere sin kærestes sms’er? Har man fortjent en lussing, hvis man har kigget for meget på en anden pige? Er det ok at presse på for at prøve forskellige former for sex? Nej, selvfølgelig ikke, men det kan være svært at sætte grænser i de første kæresteforhold. Og unge, der er udsat for kærestevold, har en tendens til at tage det med sig ind i voksenlivet. Den cirkel vil vi gerne bryde, og derfor er det vigtigt, at de unge forholder sig til kæresteforhold og kærestevold.

Det skønnes, at 19.500 unge kvinder og 12.000 unge mænd i alderen 16-24 år årligt udsættes for fysisk, psykisk eller seksuel vold fra en kæreste. De unge efterspørger mere oplysning og forskellige fora til at tale om, hvad et godt og et dårligt kæresteforhold er.

Forleden sluttede vi årets kreative konkurrence mod kærestevold, hvor unge i folkeskoler og på ungdomsuddannelser har haft mulighed for at reflektere over og sætte ord, billeder, musik, dans og form på de svære følelser, der kan være i et voldeligt forhold. Årets tema er »min krop, mine regler«, og unge mennesker over hele landet har indsendt 254 bud på, hvordan man kan sætte grænser i kæresteforhold.

Mange former for kærestevold

Kærestevold kan tage mange former. Det kan være fysisk vold. Men også psykisk vold, hvor ens kæreste f.eks. nedgør en, kontrollerer sms’er, hvem man må være sammen med, og hvordan man går klædt. Det er også kærestevold, når man f.eks. bliver presset til at overskride sine grænser seksuelt. Det er aldrig i orden at krænke andre mennesker. Og ingen former for vold er acceptabelt – heller ikke i et kæresteforhold.

I konkurrencen har de unge beskrevet, hvor svært det kan være at sige fra og sætte grænser. Både for den enkelte, hvis grænser overskrides, og for dem, der oplever, at andres grænser overskrides.

Uanset hvilken form, kærestevolden tager, har alle ret til at bestemme over sin egen krop og eget liv – både piger og drenge. Det gælder også den seneste tids debat om unge, der har fået delt nøgenbilleder eller sexhistorier på nettet uden samtykke. Kærestevolden og de digitale sexkrænkelser har store sociale og psykiske konsekvenser for de udsatte. Derfor skal vi tale om, hvordan vi får skabt en kultur, hvor det ikke er i orden at opføre sig respektløst over for hinanden.

Vi håber, at de unge ved at deltage i konkurrencen har lært noget om egne og andres grænser, og at de kan tage diskussionerne med sig ud i klasserne og til deres venner. Og vi håber, at alle – forældre, søskende, venner eller veninder – vil tage ansvar for at starte dialogen. For på den måde kan vi forebygge og bekæmpe kærestevold og krænkende adfærd, og vi kan sætte grænser og respektere hinandens regler.

Karen Ellemann er minister for ligestilling (V), Henrik Dam er formand for Det Kriminalpræventive Råd, og Isabella Wedendahl er generalsekretær for Bryd Tavsheden.