Der er lavet mange spændende amerikanske film om hemmelige hærenheder, der opererer uden for den normale kommandovej. Det er irregulære troppeenheder, der benytter ulovlige metoder til at nå et obskurt mål. Unddraget al ydre kontrol og indre ansvarlighed, bliver de derfor i sidste ende til fare for sig selv og nationen.

Her i Danmark, hvor det ikke er landets sikkerhed, men velfærdsstaten, der har topprioritet, er det derfor ikke i militæret, men i skatteforvaltningen, hvor der tilsyneladende er opstået en irregulær kultur. Det ses ellers oftest i lande med svage demokratier – de såkaldte bananrepublikker. Blandt mange uheldige sager er der senest sagen om ejendomsvurderingerne, hvor den tidligere skatteminister pålagde Skat at stoppe arbejdet og få løst problemerne. På trods af ministerdirektivet fortsatte Skat med at udstede fejlagtige ejendomsvurderinger, nu blot ulovligt. Det er nærmest en farce, hvis ikke det indikerede et ret uhyggeligt underliggende problem: nemlig at skattevæsnet arbejder uden for politisk kontrol.

Når en offentlig myndighed får for store magtbeføjelser og tilgodeses af en lovgivning, der bevidst undergraver befolkningens mulighed for at forsvare sig, ligger vejen åben for myndighedsovergreb mod private personer og virksomheder. Her kan nævnes eksempler som:

Omvendt bevisbyrde i skattesager : Hvis Skat anklager en borger eller virksomhed, er det ikke som i andre retsforhold op til anklagemyndigheden at bevise ulovligheden, men nu offerets opgave at bevise sin uskyld.

Ophævelse af den ellers grundlovssikrede rettighed om boligens ukrænkelighed. Skat fik i 2012 under skatteminister Thor Möger ret til, uden retskendelse, at trænge ind på privat ejendom, hvis man havde mistanke mod ejeren. Indtrængen på privat ejendom skete i 508 tilfælde i 2014. Kun i 26 pct. af sagerne blev der lavet en nærmere undersøgelse af forholdet. Forringelse af reglerne for borgeres og private virksomheders mulighed for dækning af omkostninger i sager mod skattevæsnet. Under normale forhold tilkendes der økonomisk retsdækning for sagsomkostninger, hvis en part får helt eller delvis medhold i en retssag. Det gør man ikke i skattesager og derfor er det urimeligt dyrt og risikabelt at prøve at forsvare sig i skattesager.

Bindende ligningssvar er blevet ændret, så de alligevel ikke er bindende for Skat. Det vil sige, at Skat ikke er forpligtiget af egne afgørelser. Befolkningens retssikkerhed er grundpillen i et civiliseret samfund. Da det ikke længere er tilfældet, må en ny regering genoprette tilliden til skattemyndighederne ved at imødegå ovenstående forhold og yderligere:

• Lave bedre lovgivning på skatteområdet, så fagfolk som skatterevisorer og -advokater inddrages tidligt i forløbet, i stedet som nu, hvor love hastes igennem Folketinget med uhørt korte høringsfrister og utilsigtede virkninger. I Sverige har man et organ, der hedder lovgivningskontrollen, hvor sagkyndige gransker lovforslag og udfører legalitetskontrol, så det ikke kun er op til domstolene at efterprøve lovgivningen. Samme ordnings indførelse i Danmark ville befri især virksomheder for ofte kaotiske situationer, fordi lovgivningen skal efterprøves i praksis for derefter at blive tilrettet gennem endnu en omgang lovgivning.

• Der skal skabes total uafhængighed mellem Skatteministeriet på den ene side og Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen på den anden side. Som det er nu, ligger klageinstansen under det resortområde, som man klager over.

• Danmarks domstole udmærker sig uheldigt i nordisk sammenhæng ved at have betydeligt lavere medholdsprocenter for borgere og virksomheder i skattesager. Domstolene mangler skatteretsdommere, som kan forstå sagernes kompleksitet, siden de i alt for høj grad giver skattemyndighederne medhold. Resultatet er, at borgerne på forhånd opgiver at få ret.

• Sagsbehandlingstiden hos Skatteankestyrelsen skal ned, så borgere og virksomheder har en realistisk chance for at vurdere, hvor langt et procesforløb bliver.

• Der skal skabes et mere ligeværdigt økonomisk forhold i skatteankesager, hvor skattemyndigheden kan anke sager uden hensyn til omkostninger, mens private personer og virksomheder ingen form for kompensation får, uanset om de helt eller delvis vinder en sag.

I vores emsige velfærdsstat er respekten for det civile samfund under nedbrydning. Statens ret går forud for borgerens. Det er dog en ganske særlig situation, når selve skattemyndigheden skaber sit eget formål og bliver en stat i staten. Tilbage står derfor spørgsmålet: hvorfor vi er kommet så vidt? Det lader til, at de politisk udnævnte ministre ikke er kompetente nok. Det kræver mere end en halv merkonomuddannelse i markedsføring at rette op på Skatteministeriet, bl.a. faglig indsigt og robusthed som leder. Vis os lidt respekt – det er os danskere ude i samfundet, der betaler.