Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Virkeligheden kalder Mette Bock

»Konsekvenserne har været meget håndfaste i form af lukkede udstillinger, afvikling af gratis adgang til Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst.«

Morten Hesseldahl
Foto: Linda Henriksen. Morten Hesseldahl DR og Operaen indgår nyt samarbejde om at sende opera i TV og radio. Her ses tv. DRs Kultur direktør Morten Hesseldahl og Medie direktør Mikael Kamber samt Operachef på Det Kongelige Teater, Kasper Holten i midten.DR og Operaen indgår nyt samarbejde om at sende opera i TV og radio. Her ses DRs Kultur direktør Morten Hesseldahl.
Læs mere
Fold sammen

Mette Bock, medlem af Folketingets Kulturudvalg for Liberal Alliance, har i Berlingske 19. oktober et indlæg om kunst og kunstnere, der kalder på en bemærkning eller to.

Hun mener, at et møde i Rødding, som kulturminister Bertel Haarder (V) inviterede til i sensommeren, ikke handlede om økonomi, selv om det nu fremgik eksplicit af indbydelsen: »Den offentlige kasse er under pres, og vi må alle holde for. Derfor har vi en fælles opgave: Vi skal have mere og bedre kultur ud af færre penge.«

Mette Bock hævder dristigt, at det hverken går op eller ned med kulturstøtten i Danmark til trods for, at der er forsvundet 600 mio. kr. fra kulturområdet ved seneste finanslov, og at der er lagt op til, at der skal reduceres med yderligere 500 mio. kr. næste gang. Det flugter fint med Liberal Alliances partiprogram, hvori det fastslås, at »den statslige kulturstøtte naturligvis skal underlægges samme sparekrav som øvrige offentlige udgifter«.

Konsekvenserne har været meget håndfaste i form af lukkede udstillinger, afvikling af gratis adgang til Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst, bortfald af forskerstillinger på Det Kongelige Bibliotek, færre forestillinger fra Nationalscenen og kraftige nedskæringer i kor, balletkorps, musikensembler, skuespilensemble etc.

Det er rigtigt, at jeg har hævdet, at der blandt politikere »per se« synes at være en holdning om, at kultur først er noget, der kan blive råd til, når alt det andet er betalt. Den påstand står jeg ved, for den er der temmelig god evidens for. Jeg har til gengæld aldrig hævdet, at politikere som sådan skulle mene, at kultur skal klare sig alene på markedsvilkår. Hvad jeg har sagt er, at det er et synspunkt i diskussionen, hvilket man let kan konstatere ved at klikke ind på de sociale mediers debatstrenge.

I den tale i Dansk Kirketidende som Bock henviser til, taler jeg meget lidt om økonomi – næsten ikke. Jeg taler om, hvor afgørende kunst, kultur og kritisk virksomhed har været for udviklingen af det Danmark, vi kender i dag, og så taler jeg om, at det virker, som om det ikke er spørgsmål, der rigtigt optager tidens politikere. Et kig i regeringsgrundlaget synes at bekræfte dette.

Det er Bertel Haarder helt på det rene med. I Weekendavisen 23. september skriver han: »Jeg undskylder gerne, at regeringsgrundlaget var lidt kulturfattigt. Jeg var passiv på det tidspunkt, fordi jeg troede, jeg skulle være formand for Folketinget.«

Det må vel forstås sådan, at fordi Bertel Haarders tanker var optaget af noget andet, så var der ingen andre i det store, traditionsrige parti, der kunne bidrage med noget substantielt om emnet. Er det kun Haarder og jeg, der kan se, at det er et problem?

Mette Bock efterlyser lige præcis den debat , som jeg efter bedste evne forsøger at bidrage til, men selv leverer hun mest fejllæsninger og slemt karikerede fremstillinger af sine meddebattører.