Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Vindkraft er nutiden og fremtiden

Jan Hylleberg: Bjørn Lomborg retter i sin kronik i Berlingske Tidende den 29. juni sit skyts mod den nylige Folketingsbeslutning om en kommende havmøllepark ved Anholt.

Jan Hylleberg, adm direktør, Vindmølleindustrien Fold sammen
Læs mere

Vindmøller

Lomborgs logik er, at parken bliver for dyr, og at vi i stedet burde satse på at udvikle nye energiløsninger. Det er Lomborgs velkendte synspunkt, han her giver ny luft. Vi skal hellere anvende penge på forskning og udvikling frem for at gøre noget ved udfordringerne her og nu.

At synspunktet igen markedsføres bliver synspunktet ikke mere rigtigt af. Tvært­imod vidner det ikke blot om en manglende anerkendelse af sagkundskabens vurdering af udfordringerne, men også om en manglende forståelse af, hvordan ny teknologi udvikles og gøres konkurrencedygtig. Lomborgs barokke logik er, at vi bare kan vente til nye – og ifølge Lomborg mere effektive – teknologier står færdigudviklede og klar, i stedet for at anvende de teknologier, vi allerede har til rådighed. Ingen teknologi kan færdigudvikles på tegnebrættet. Det ville svare til at man, da den første Ford T forlod samlebåndet, havde sagt, at nu producerer vi ikke flere Ford, førend vi har udviklet en Ferrari. Det er kafkask.

I virkelighedens verden modnes teknologi konstant gennem de erfaringer som høstes, når teknologien anvendes. Det gælder også for vindkraft. Vindkraft er en af de teknologier, som allerede i dag kan levere grøn strøm til forbrugerne og sikre at vi så omkostningseffektivt som muligt når vores mål om vedvarende energi. Opstilles vindmøllerne på land, er det ifølge Energistyrelsens beregninger den billigste form for vedvarende energi, vi råder over herhjemme i dag.

Omkostningerne ved vindkraft på land ligger på linje med omkostningerne ved at bygge et nyt gas- eller kulkraftværk. På havet er erfaringerne færre, og havmølleparker er stadigvæk dyrere end vindkraft opstillet på land. Det er der flere forklaringer på. Havmøllernes potentiale er uomtvisteligt, og lærer vi af erfaringerne, kan prisen på strøm fra havmøller bringes kraftigt ned i årene frem mod 2020. Sker det, vil også havmøller kunne konkurrere med kul og gas.

Parken ved Anholt kan synes dyr. Men faktisk viser Energistyrelsens beregninger, at der er en nettogevinst på ca. 11 kr. om året i 25 år for en gennemsnitlig dansk familie. Det skyldes, ifølge Energistyrelsen, at strømmen fra møllerne vil presse prisen på el ned med 55 kr. om året i 25 år. Vindmøller, både på land og hav er en god investering for Danmark. Vi skal sikre forsyningssikkerhed så vi fortsat er uafhængige af fossile brændsler fra regimer i verden, vi ikke nødvendigvis deler værdifællesskab med. Og vi skal sikre udviklingen af en industri, der alene sidste år eksporterede for ca. 42 mia. kr.