Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Vil ungdommen venligst kravle ud af egen navle?

Vil de overhovedet noget, de danske »millenials«? Gemmer der sig en storstilet plan bag deres imponerende lovformelighed, lovlydighed, ordentlighed og konformitet?

»Selvfølgelig skal minoriteter have plads i dette samfund, men hvor ville det klæde transaktivisterne at kravle ud af egen navle og forholde sig til de samfundsmæssige og etiske dilemmaer, der hænger uløseligt sammen med deres krav, og ikke mindst til, hvor stor en del af deres non-binære selvforståelse, der baserer sig på karikerede antagelser om identiteten og selvforståelsen blandt os andre,« skriver Anne Sofie Allarp. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Det er heldigt, at det danske aldersgennemsnit stiger. Vi får ikke mange børn, og de store årgange trækker alderen så meget op, at vi nu i snit er 41 år gamle. Det er tre år mere end i slutningen af 1980erne. Men tror man, at det i sig selv er en garanti imod, at hele nationen fra tid til anden synker ned i en pøl af umoden og uanfægtet selv-svælgen, så kan man godt tro om igen.

Et voldsomt stort antal medier har for eksempel den forgangne uge behandlet en yngre litteraturanmelders dating-problemer, som om de havde samfundsrelevans eller bare et større perspektiv end det grundlæggende banale, at vedkommende ikke har fundet den rette partner endnu. (Og så kan kvalerne med at finde en partner, der er fuldstændig magen til én selv, jo i øvrigt hurtigt blegne over for kvalerne med at genkende samme perfekte partner, når den første store udfordring eller livskrise sætter ind. Men det er en anden snak.)

Den stille desperation efter en ungdom, der udviser tegn på at ville noget andet end at sidde tryllebundet foran spejlet, blev ikke mindre af, at reol-gate blev afløst af en national diskussion af personlige pronomener blandt såkaldt non-binære studerende på Københavns Universitet.

Selvfølgelig skal minoriteter have plads i dette samfund, men hvor ville det klæde transaktivisterne at kravle ud af egen navle og forholde sig til de samfundsmæssige og etiske dilemmaer, der hænger uløseligt sammen med deres krav, og ikke mindst til, hvor stor en del af deres non-binære selvforståelse, der baserer sig på karikerede antagelser om identiteten og selvforståelsen blandt os andre.

Anne Sofie Allarp Fold sammen
Læs mere

Det leder mig frem til følgende spørgsmål: Vil de overhovedet noget, de danske »millenials«? De her unge, der er født i 1980erne og 1990erne, og er ansvarlige for næsedykkende kriminalitetsrater og fulde læreanstalter og halvtomme fødeklinikker, pønser de på noget? Gemmer der sig en storstilet plan bag deres imponerende lovformelighed, lovlydighed, ordentlighed og konformitet?

De har helt klart ikke været ude og sparke til affaldsspande hver aften efter mørkets frembrud som vi andre. Men de har heller ikke travlt med at besætte gamle bygninger, boykotte Zoologisk Have eller lænke sig til fabrikker eller forbrændingsanlæg. »Ned med Google«-bannere hænger ikke fra vinduerne på landets kollegier.

Det er, som om blikket for samfundsstrukturer, fællesskab og magt, er sløret af for meget skærmtid, af de nedsunkne ideologier og af en offentlig samtale, der i disse år står i identitetens tegn.

Danmarks yngste statsminister har ansat hele ni millenials i landets hidtil yngste regering. Og meget symptomatisk kommer der så lidt energi og entusiasme ud af den regering, at vi andre står klar med både gangstativ og hjertestarter, just in case. Den yngste regerings interesse i at forandre dette samfund har faktisk ikke udkrystalliseret sig i et eneste håndgribeligt løfte. Den er en æble-kindet hensigtsregering, den mest forsigtige i mands minde.

Det er selvfølgelig svært at have noget imod de unge. Selv når de stjæler offentlighedens tid med langvarige, transparente selviscenesættelser og idiosynkratiske identitets-granskninger, så opfører de sig alt for pænt til, at man kan stille noget op. Sætningerne er snorlige, samfundsdueligheden uantastelig. Men vildskaben og oprøret? Det er generationelle kvaliteter, man kommer til at lede længe efter.