Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Victor er tilbage

24DEBLars-R-Moeller-125422.jpg
Lars R Møller Fold sammen
Læs mere

Formanden for Radikal Ungdom, Victor Boysen, er tilbage i stærk form. Sidste gang, den måbende befolkning blev udsat for en Victor, var da han fremsatte et forslag om, at politibetjentes skydevåben skulle låses inde i en lille boks i patruljebilen. Hvis de ubesindige politifolk fik en ubønhørlig trang til at åbne ild ude i befolkningen, skulle de blot ringe til stationen, oplyse årsagen til behovet for skyderi og få udleveret en fiks lille talkode, der skulle give adgang til våbnet. Victor blev sendt på genopdragelseslejr og fremsætter nu et mere gennemførligt forslag. Når Majestæten fremover holder sin nytårstale til nationen, agter Victor at lave noget andet. Groft sagt glæder sig altid over fremskridt og bifalder, at Victor har foreslået noget gennemførligt.