Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Vi vil helst sende syrerne ud af Danmark. Men hvad skal de vende hjem til?

Der er gode grunde til at sende syrerne hjem. Men den rå virkelighed hedder Bashar al-Assad. Han er Syriens præsident, og har gennem kamphandlinger og lovgivning omdannet boliger til en bunke mursten, sendt økonomien i knæ og fjernet håbet for en millioner syrerer i eksil.

Ønsket er at kunne sende syrerne hjem, men den rå virkelighed er, at der er meget lidt at vende tilbage til. Foto: Maher Al Mounes/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Den aktuelle debat om flygtningebørnene på Sjælsmark og afviste asylansøgeres vilkår er vigtig, men i kampens hede glemmer vi det egentlige: Hvad skal syrerne? Eller for den sags skyld irakerne, afghanerne, somalierne, og hvor de ellers kommer fra, vende hjem til?

For at tage Syrien, et land, jeg selv har besøgt fire gange under den nuværende krig. Nøden springer i øjnene, men der er også områder, som fungerer bedre i takt med, at kamphandlingerne gradvis er aftaget.

Adam Holm Fold sammen
Læs mere

Ikke alt er således lagt i ruiner, men når tidsskriftet The Economist på sin årlige liste over verdens mest og mindst attraktive byer, placerer Damaskus som nr. 140 og dermed sidst, kræver det ikke stor fantasi at tænke sig til vilkårene i andre af landets byer.

Personligt er jeg dog tilhænger af, at syrerne skal retur. Deres land har brug for dem og de fleste af de folk, jeg har talt med i Syrien, som har slægtninge i Europa eller i »nærområderne«, fortæller om store afsavn hos de flygtede.

Der er gode grunde til at ønske, at så mange af de eksilerede syrere – alene på vores kontinent er det måske en lille million – finder vej tilbage til det land, de har måttet forlade over hals og hoved.

Dynge af mursten

Men ét er ønsketænkning, noget andet den rå virkelighed. En ny lov med den kølige betegnelse »Lov nr. 10«, indebærer at mange af de huse, som har stået forladt på grund af kamphandlinger, er blevet tvangseksproprieret af regimet. Hvor skal man bo, hvis ens bolig enten er omdannet til en dynge mursten eller fjernet med et pennestrøg?

Økonomien er også i knæ. Og mere end det. Ifølge et skøn fra FN vil det tage minimum 20 år før levefoden i Syrien kommer på niveau med tiden op til krigens udbrud i 2011.

Syrien har ikke udsigt til en Marshallplan, og der er heller intet ønske fra Vestens side om at genoptage de diplomatiske forbindelser med et regime, man med rette kan beskylde for krigsforbrydelser og overtrædelser af menneskerettighederne.

Problemet er, at Syriens præsident Bashar al-Assad sidder urokkeligt i sadlen. Han har planlagt et valg om to år, men man behøver ikke at finde krystalkuglen frem for at vide, at han selvfølgelig får fornyet sit mandat.

De vestlige regeringer, som alle i lighed med den danske, gerne vil sende de syriske flygtninge tilbage, må vise mere handlekraft i forhold til at finde en vej til de syriske magthavere.

»Selv et liv uden broccoli og kartofler i Danmark er bedre, end et liv uden håb i Syrien.«


Der er ingen syrisk opposition af betydning. Den er lagt i graven, enten af regimet og dets russiske og iranske støtter, eller i indbyrdes kampe. »Facts on the ground«, som man siger, er, at der kun findes en syrisk aktør, man kan forhandle med, nemlig den 53-årige Bashar al-Assad.

Bid i det sure æble

Hans logik er enkel: sejr eller nederlag. Der er intet midt i mellem. Som den garvede hollandske Syrienskender og diplomat, Nikolaus van Dam, har skrevet i sin bog »Destroying A Nation« (2017): »Med Bashar al-Assad i spidsen ser fremtiden ikke lys ud for Syrien, men uden ham tegner det også mørkt.«

Hvis vi fra dansk og vestlig side gerne vil afhjælpe det, vi betragter som et flygtningeproblem, er der ingen vej uden om at bide i det sure æble.

Spørgsmålet er svært, men svaret har vidtrækkende konsekvenser både herhjemme og i Syrien: Ønsker vi en benhård realpolitik eller fortsatte hop på stedet?

Hvis det sidste er tilfældet, skal vi ikke blive forundret over, hvorfor nogle familier på Sjælsmark med det yderste af neglene forsøger at blive her i landet. Selv et liv uden broccoli og kartofler i Danmark er bedre, end et liv uden håb i Syrien.