Vi vil helst sende syrerne ud af Danmark. Men hvad skal de vende hjem til?

Der er gode grunde til at sende syrerne hjem. Men den rå virkelighed hedder Bashar al-Assad. Han er Syriens præsident, og har gennem kamphandlinger og lovgivning omdannet boliger til en bunke mursten, sendt økonomien i knæ og fjernet håbet for en millioner syrerer i eksil.

Ønsket er at kunne sende syrerne hjem, men den rå virkelighed er, at der er meget lidt at vende tilbage til. Foto: Maher Al Mounes/AFP/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Den aktuelle debat om flygtningebørnene på Sjælsmark og afviste asylansøgeres vilkår er vigtig, men i kampens hede glemmer vi det egentlige: Hvad skal syrerne? Eller for den sags skyld irakerne, afghanerne, somalierne, og hvor de ellers kommer fra, vende hjem til?