Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Vi vil have kolleger, der taler dansk

»Arbejdsgiverne vægrer sig simpelthen ved at hyre udlændinge, som ikke magter et så flydende dansk, at snakken hen over skrivebordet eller frokostsandwichen glider ubesværet.«

Camilla Treschow Schrøder Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi søger gladeligt på nettet og skriver mails på engelsk. Vi holder jævnligt møder samt telefon- og videokonferencer på engelsk. Vores udtale eller grammatikken er ikke nødvendigvis perfekt, men vi kører på og klarer os.

Men når det gælder om at ansætte nye kolleger, som ikke taler dansk, står mange virksomheder af. Også selv om vedkommende taler perfekt engelsk.

Arbejdsgiverne vægrer sig simpelthen ved at hyre udlændinge, som ikke magter et så flydende dansk, at snakken hen over skrivebordet eller frokostsandwichen glider ubesværet.

Virksomhederne går glip af kvalificeret arbejdskraft. Det er skidt i en tid, hvor der er global kamp om de bedste hoveder.

Der er selvfølgelig udfordringer med en ny kollega, som ikke forstår og taler dansk. Hvis nu alle kunderne er dansktalende. Hvis alt materiale, intranettet og informationer fra virksomheden er på dansk. Hvis hovedparten af kollegerne og ledelsen hverken har evnerne eller lysten til at kommunikere på andet end dansk. Men hånden på hjertet – er det sådan hos jer?

Ifølge Statistisk Årbog står udenlandsk ejede virksomheder for 20 procent af den samlede beskæftigelse her i landet, selv om de kun udgør én procent af det samlede antal virksomheder.

Samtidig råber virksomhederne på arbejdskraft. Hver tredje IT-virksomhed har måttet opgive at besætte stillinger. Der mangler i runde tal 3.000 IT-medarbejdere. Imens går polakker med den nødvendige uddannelse rundt og vasker gulve. En af forklaringerne er utvivlsomt, at de næppe taler et fejlfrit dansk.

Hvad kan virksomheder selv gøre for at ændre på tingenes tilstand? Først og fremmest handler det om indstilling. Om mod til at træffe beslutningen, at det gør vi, det vil vi! Med de bump på vejen, det giver.

Hvis vi indfører engelsk som standard på arbejdspladsen, åbner vi for helt nye muligheder, markedsmæssigt, socialt og kompetencemæssigt. Vi bliver internationale.

Forskerverdenen er et godt eksempel på en sektor, der har taget skridtet. Alt foregår på engelsk, og dansk er aldrig et krav. Det resulterer i, at vi kan tiltrække højt kvalificerede forskere, også selv om de ikke kan bestå en rødgrød-med-fløde-test.

Jeg havde fornøjelsen af at deltage i landskåringen af Entrepreneur of the Year. Et fællestræk for de nominerede virksomheder var, at de fra start har satset internationalt og fra start været åbne for en multinational medarbejdersammensætning lokalt i Danmark.

I flere år har såvel skiftende regeringer som de store erhvervsorganisationer haft fokus på, at vi har alt for få virksomheder, der formår at skabe vækst.

Det er da klart. Ligesom det er blevet sagt med et glimt i øjet, at Danmark er et for lille sprogområde til at have en ballet, så er Danmark for lille til at opdyrke vækstvirksomheder, hvis vi ikke har et internationalt fokus.

Måske flere danske virksomheder ville klare sig bedre og i højere grad udnytte deres potentiale, hvis ikke dansk var et must.