Det er en god forretning for samfundet at investere i infrastruktur. Man fik ellers det modsatte indtryk, da Produktivitetskommissionen i sidste uge lancerede sine anbefalinger. I medierne var der stort fokus på en konklusion om, at det danske samfund taber 21 milliarder kroner på grund af urentable investeringer i infrastruktur.

Vi er kede af det billede, som historien har skabt. Sandheden er, at samfundet samlet set vinder ved de mange investeringer, som man politisk har besluttet gennem de seneste ti år. Kommissionen kommer – måske uforvarende – til at sætte en negativ dagsorden.

For det første er der i perioden besluttet en lang række projekter med høj samfundsmæssig værdi. For det andet er det langtfra sikkert, at de ’dårlige’ projekter nu er helt så ringe, som Produktivitetskommissionen når frem til.

Vi kan alle være enige om, at det ikke er produktivt at spilde tiden i trafikken. God trafikal infrastruktur er helt nødvendig i et samfund, der ønsker vækst og fremgang, hvilket Produktivitetskommissionen også selv understreger.

Alligevel udpeger Produktivitetskommissionen en række eksempler på både metro, bane, letbane og vejprojekter, hvor rentabiliteten er lav. På papiret er projekterne måske ikke en god idé, da de samfundsøkonomiske regnestykker viser, at de har et lavt afkast. Men i virkeligheden kan projekterne meget vel være værdifulde.

Et klassisk samfundsøkonomisk regnestykke fokuserer typisk på tidsbesparelser for de rejsende. Og tid er penge, men ny infrastruktur har imidlertid også ofte betydning for virksomhedernes mulighed for at tiltrække kvalificerede medarbejdere og for mulighederne for by- og erhvervsudvikling etc. Denne type gevinster eller såkaldte dynamiske effekter indgår imidlertid ikke i regnestykket.

Letbaner, metro og nye baner gør det lettere for pendlere, der ikke råder over en bil, at komme på arbejde. God kollektiv trafik bidrager også til at skabe et mere attraktivt byliv. I Storbritannien har man eksempelvis inkluderet en række afledte dynamiske effekter i analysen af Crossrail projektet, der indebærer en massiv udbygning af jernbanen i London.

Analysen viser, at gevinsten ved de dynamiske effekter er væsentligt højere end de direkte transportgevinster, og at værdien af projektet derfor ikke kan opgøres alene ved reduktionen i transporttider.

Metroen er et af de projekter, som ikke finder nåde for Produktivitetskommissionens øjne. Men metroen er blandt andet med til at forbinde Københavns Lufthavn med byen København. Københavns Lufthavn er Nordeuropas vigtigste lufthavn, og metroforbindelsen understøtter dens rolle som et trafikalt knudepunkt i Nordeuropa. Heri ligger en betydelig værdi for hele samfundet. Samme princip gælder for de danske supersygehuse - det giver gevinster, når vi sikrer den nødvendige infrastruktur, som binder sygehuse og byer og opland sammen.

Det er klogt at regne i samfundsøkonomi og prioritere med afsæt heri, men man skal være opmærksom på, at en klassisk samfundsøkonomisk analyse ikke altid indfanger alle gevinster ved et infrastrukturprojekt. Udfordringen er, at der ofte blot er tale om omfordeling fra et område til et andet. Det er afgørende at fokusere på de dynamiske effekter, der gør, at vi som samfund bliver rigere. Vi har brug for det bedst mulige grundlag for at vurdere, hvilke investeringer der gør størst gavn i samfundet.

Produktivitetskommissionens rapport anbefaler faktisk også, at man fortsat skal udvikle den samfundsøkonomiske regnemetode. Den understreger, at investeringer i infrastruktur, udover de direkte gevinster i form af mindre rejsetid og lavere transportomkostninger, kan have andre effekter, der har betydning for produktiviteten. Rapporten indeholder flere bud på mulige dynamiske effekter, herunder gevinster ved kortere afstand mellem virksomhederne, øget konkurrence, øget arbejdsudbud og ændringer i virksomhedernes fysiske placering.

Det er svært at forudsige, hvilke infrastrukturprojekter der giver samfundet den største gevinst. I bakspejlet kan det være lettere. I praksis er vurderinger af gennemførte infrastrukturprojekter imidlertid et særsyn. Det er ærgerligt, for viden om gevinsterne ved realiserede projekter er værdifuld, når der skal træffes beslutning om nye. Derfor mener vi, at der fremover bør være større fokus på at indsamle viden om effekter og gevinster af realiserede trafikprojekter.

De kommende år skal der træffes politiske beslutninger om nye investeringer i trafikal infrastruktur. Der er mange gode og perspektivrige idéer til løsninger at vælge imellem. For de fleste ligger afkastet et pænt stykke over de fire procent, der skal til for at et projekt betegnes som samfundsøkonomisk rentabelt. Hvis man også tager højde for dynamiske effekter, bliver nogle af de gode projekter endnu bedre.

Og projekterne holder i kø. Der er derfor rig mulighed for, at samfundet fremover kan tjene mange milliarder ved at udbygge infrastrukturen.