Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Vi svigter vores børn, hvis vi tror, at de digitale evner kommer af sig selv

Vi lader de fremtidige generationer i stikken, hvis vi hopper med på en antagelse om, at børn og unge helt af sig selv får digitale kompetencer og digital dannelse. For ligesom børn ikke læser og regner lige godt, er alle heller ikke lige gode til at begå sig digitalt.

Desværre lever denne antagelse i bedste velgående. Bl.a. i Anne Skov Thomsens kronik 9. november, hvor hun opfordrer til, at man kraftigt nedprioriterer indsatsen i folkeskolen med at lære børn at begå sig digitalt, da »eleverne vil udforske og afprøve digitale muligheder helt af sig selv, og de bliver med al sandsynlighed langt bedre, end deres lærere nogensinde vil blive.« Til gengæld skal man insistere på, at børn i folkeskolen skal læse trykte bøger, da det skulle fremme fordybelsen og læseevnerne.

Men det er ikke bare tvivlsomt, at børn bliver gode læsere, fordi de får en trykt bog i hånden. Det er også en antagelse, der risikerer at efterlade børn og unge uden digitale kompetencer.

Der er stor forskel på at kunne sende SMS-beskeder eller opdatere sin Facebook-profil og f.eks. være i stand til at forholde sig kritisk til den information, man finder på internettet.

Giv ikke mediet skylden

Når Anne Skov Hansen derfor argumenterer for, at IT-evner kommer af sig selv og henviser til en PISA-test, der viser, at danske børn er topscorere på adgang til nettet, lukker hun øjnene for, at det ikke er det samme, som at de har høje digitale kompetencer. Børnene undervises jo også i dansk, selv om de ganske af sig selv lærer at tale og forstå dansk.

Kronikøren har dog helt ret i, at der er grund til at »frygte et samfund, hvis borgere ikke er i stand til at læse tekster og forholde sig reflekterende og kritisk til dem.« Men den frygt bliver man ikke kvit ved at insistere på, at børn i folkeskolen kun skal have næsen i de trykte bøger.

I stedet for at give mediet skylden for dårligere kundskaber, bør man sikre, at de digitale medier bliver anvendt på en måde, der styrker læsefærdigheder og refleksion. For uanset om man kan lide det eller ej, så er digitale medier kommet for at blive, og jo bedre vi kan sikre, at børnene kan mestre dette medie, jo bedre vil de kunne klare sig i en digital verden.

Er det f.eks. ikke en opgave for folkeskolen at lære børn at forstå, hvordan den demokratiske debat fungerer på nettet? At forholde sig kildekritisk til det, de ser online? At når de eksempelvis laver en søgning på Google, så er resultaterne ikke neutrale, men udtryk for, hvad Google mener er vigtigt for netop dig?

Digitaliseringen er på godt og ondt en central del af danske børn og unges liv. De fortjener en folkeskole, der klæder dem bedst muligt på med den digitale dannelse og de kompetencer, det kræver.

Klaus Kvorning Hansen er formand for Dansk ITs udvalg for digitale kompetencer. Han er til daglig vicedirektør, koncern-IT på KU.