Havde jeg skrevet digtet »Muhammads bøn til feministerne« et andet sted i verden end Danmark, kunne jeg sandsynligvis heller ikke (indtil videre) blot slippe med tilsvininger og trusler på gaden, skriver Emil Salzer.
Nogle gange forstår jeg godt, at vi bukker under for selvcensuren, hvad islam angår.
For ytrer man sig det mindste kritisk over for denne ideologi, kommer man nemt til at smage på tilsviningsord som racist, zionist, kolonialist, islamofob, fascist – de værste karakterdræbende mærkater, man kunne ønske at få på sig i et samfund, hvor ubetinget tolerance er dyd.
