Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Vi skal ind i den globale kamp om talenterne

I disse dage kæmper verdens største talenter mod hinanden under de brasilianske himmelstrøg. Også på den internationale jobarena er talenterne bragt i spil, og Danmark skal kæmpe for en sejr. Velfærdssamfundets fremtid er nemlig knyttet til vores evne til at tiltrække og fastholde talenter fra hele verden.

»Virkeligheden er lige nu, at Danmark bliver udfordret fra alle verdenshjørner af lande med voksende vækstøkonomier. Senest har USA fremsat forslag om ændring af de eksisterende visumregler for at forbedre muligheden for at tiltrække de største talenter blandt internationale forskere.«
Læs mere
Fold sammen

Danmark skal blive bedre til at tiltrække talenter fra udlandet. Det er både regeringen og dansk erhvervsliv enige om. Regeringen har senest i deres vækstplan fremsat en række forslag til, hvordan vi kan gøre det nemmere for udlændinge at få adgang til job i Danmark.

Vi vil gerne have lov til at rose regeringen for deres arbejde med en reform af international rekruttering. Reformen indbefatter blandt andet en ny fast-track ordning for opnåelse af CPR-numre, smidigere regler, bedre vilkår for nøglemedarbejdere og forskere samt en lempelse af den såkaldte forskerskatteordning. I dag har udenlandske nøgle- medarbejdere og forskere mulighed for at komme til landet til en beskatning på 26 pct. i stedet for den almindelige progressive beskatning. Her vil regeringen lempe de nuværende regler ved at sænke lønkravet med 10.000 kr. pr. måned, fra 70.600 kr. til 60.600 kr.

Der er sikkert nogen, der vil spørge, hvorfor vi overhovedet skal bruge kræfter på netop dette område, når vi stadig oplever arbejdsløshed – også blandt højtuddannede danskere. Her er der særligt to forhold, der gør sig gældende, og som er vigtige, at vi holder os for øje.

For det første vil reformen forbedre dansk erhvervslivs mulighed for at rekruttere bedre og mere effektivt til specialiststillinger, der bliver besat af profiler, som faktisk slet ikke er at finde i Danmark. Disse job hører oftest til i kategorien af forskere med særlige kombinationsfærdigheder, patentudviklere, sundhedsøkonomer og plastikingeniører. Der er altså ikke tale om, at udlændinge skulle komme og frarøve danskerne deres nuværende job.

Det andet forhold er, at det er svært at holde på produktion og servicefunktioner i Danmark, hvis udviklingen sker uden for landets grænser. Formår vi ikke at fastholde udviklingen og forskningen i Danmark, er det også svært at fastholde andre akademiske job. For slet ikke at tale om alle de afledte jobfunktioner som eksempelvis kantinepersonalet, rengøringshjælpen, regnskabsmanden, receptionisten eller salg- og marketingmedarbejderen. Disse job er i lige så høj grad i risikozonen for at forsvinde, når udviklingen rykker ud af landet. Det er med andre ord vigtigt at få udvikling og produktion til at danse i takt, og det kan kun lade sig gøre, hvis danske virksomheder har nem adgang til specialister med helt særlige færdigheder.

Tiltagene i regeringens reform af international rekruttering er helt rigtige og vil gøre det lettere for de danske virksomheder at tiltrække den nødvendige højtkvalificerede arbejdskraft. Derfor er reformen godt nyt for rigtig mange virksomheder. Ændringen af forskerskatteordningen vil særligt for de små og mellemstore virksomheder (SMV’er)betyde, at de vil få bedre mulighed for at ansætte højtuddannede specialister og dermed blive rustet til at komme ud på eksportmarkederne og skabe vækst. SMV’er udgør ca. 90 pct. af dansk erhvervsliv, og det er vigtigt, at de sikres de rette rammevilkår for at kunne konkurrere på det internationale marked. For dem er det et kæmpe skridt i den rigtige retning, at de bliver i stand til at tiltrække og fastholde arbejdskraft med internationalt kendskab til eksportmarkederne.

Formår vi samlet set at gøre Danmark mere attraktivt for højtuddannede udlændige, har det altså alt i alt en positiv effekt på både erhvervslivets konkurrenceevne på det internationale marked og på vores muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Oven i købet er de internationale talenter en økonomisk gevinst for samfundet som helhed. De kommer til landet uden at gøre krav på vores sociale ydelser, men bidrager i stedet til både stats- og kommunekassen med en dansk skattepligtig indkomst.

Vi har endda ikke engang skulle betale for deres dyre uddannelse forinden. Hele samfundet vil altså opleve en generel velstandsstigning, når talenterne kommer til landet. Virkeligheden er lige nu, at Danmark bliver udfordret fra alle verdenshjørner af lande med voksende vækstøkonomier. Senest har USA fremsat forslag om ændring af de eksisterende visumregler for at forbedre muligheden for at tiltrække de største talenter blandt internationale forskere. Også Kina har indført en helt ny visumkategori under navnet »Talent introduction«.

Det er derfor bydende nødvendigt, at vi i dansk regi kommer ind i kampen og sætter ind på forskellige fronter og justerer værktøjerne kontinuerligt. Konsekvensen ved ikke at handle vil være, at danske virksomheder må se sig nødsaget til at lægge de mere videntunge afdelinger i udlandet.

I en ny international undersøgelse af 13 lande vurderes Danmark til at have det tredjestørste potentiale for at tiltrække udenlandske videnarbejdere. Vi er altså på rette vej for at skabe de optimale rammer for at realisere gevinsterne ved international rekruttering og udfolde Danmarks potentiale som front runner – til gavn for både de helt store spillere i dansk erhvervsliv, de mange små og mellemstore virksomheder og for det danske samfund i særdeleshed.

Med andre ord: Lad os fortsætte den gode vinderkurs, vi er på, ved hele tiden at gøre Danmark endnu mere attraktivt for talenterne.