Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Vi skal hylde vores innovative talenter

Læs mere
Fold sammen

For nylig uddelte Uddannelses- og Forskningsministeriet for ellevte gang EliteForsk-priser til fem af Danmarks fremragende forskere. For første gang uddeltes også Innovationsfondens priser, Grand Solutions-prisen, Årets Innovatør og Årets Talenter til forskere, der har udmærket sig ved at bringe basal forskning i anvendelse i nye innovative løsninger til stor gavn for samfundet.

Der er da også god grund til at drysse roser ud over dansk forsknings fyrtårne. For danske forskere er dygtige. De har generelt høj produktivitet, og forskningsresultaterne har meget stor international gennemslagskraft set i forhold til Danmarks størrelse. Det viser blandt andet evalueringer af Danmarks Grundforskningsfond og Det Frie Forskningsråd.

Vi har dog også udfordringer, som vi må søge at få løst på en intelligent måde. For vi lever i en globaliseret verden, hvor mange lande omkring os investerer målrettet i forskning og uddannelse for at styrke deres konkurrencekraft.

En af udfordringerne er, at vi simpelthen ikke er gode nok til at omsætte forskning til innovation, vækst og beskæftigelse i det danske samfund. Danmark halter desværre langt bagefter på internationale ranglister, når man måler på innovationsoutput og dermed på afkastet af det, som Danmark hvert år investerer i universiteterne.

Der har i en årrække været en uhensigtsmæssig opdeling i, hvad man har defineret som grundforskning, og hvad man har defineret som strategisk eller anvendt forskning. Man ser imidlertid stærke tendenser til, at afstanden bliver kortere mellem epokegørende gennembrud i grundforskningen og anvendelser af denne forskning. Lad mig citere den franske forsker Louis Pasteur: »Der findes ikke en kategori af videnskab, som man kan give navnet »anvendt videnskab«. Der er videnskab og anvendelser af videnskab, bundet sammen som frugten til træet, der bærer den.«

Danmark kan lære af Israel

Kigger man ud over Danmarks grænser, findes der mange eksempler på, at det ofte er de selvsamme personer, forskergrupper og universiteter, der producerer grundforskning på allerhøjeste niveau, publicerer i de allerbedste internationale tidsskrifter og samtidig udtager patenter, skaber innovative nybrud og er med til at bringe forskningen i anvendelse. Enten i eksisterende virksomheder eller i start-op virksomheder.

Men i Danmark kan vi blive bedre til at omsætte forskning til værdiskabelse i det danske samfund og styrke dansk erhvervslivs internationale position. Sammenlign eksempelvis med Israel, som Danmark har meget til fælles med, og hvor vi lige har åbnet et nyt innovationscenter. Både Danmark og Israel er små lande med få naturressourcer, men en veluddannet befolkning. Man kan af mange årsager ikke overføre den israelske model direkte til Danmark, men vi kan skabe en dansk model, der finder inspiration i Israel.

Israel udmærker sig ved at investere målrettet i naturvidenskabelige og tekniske - herunder digitale - kompetencer i hele skolesystemet, og landet har flest ingeniører pr. indbygger i hele verden. Hele fire procent af Israels BNP går til forskning og udvikling. Ikke bare understøttes iværksættere stærkt fra centralt hold; israelerne har i det hele taget en brændende iværksættermentalitet. De tør ikke bare satse, men også fejle stort. Endelig har Israel, ligesom Silicon Valley og Singapore, et investormiljø med mere risikovillig kapital til rådighed.

Unge vil starte nyt

Mentalitet og kultur kan være yderst vanskelige at ændre, men jeg fornemmer faktisk - og særligt hos den danske ungdom - et gryende mod på at være med til at starte noget nyt. For efterhånden som det bliver mere almindeligt at skabe synergi mellem universitetsforskningen og industriens behov, bliver de unge studerende involveret i virksomhedsrelaterede projekter.

På den ene side skal vi værne om det meget stærke forskningsmiljø, som vi har opbygget i Danmark. Det skal vi være stolte af. På den anden skal vi anerkende vigtigheden af, at man fra offentligt hold i langt højere grad understøtter, at denne forskning bringes videre i innovationsforløb.

Innovationsfonden har i år været glad for at deltage i EliteForsk-konferencen. For der er al mulig grund til at hylde vore dages allerbedste opfindere. At Innovationsfondens Grand Solution Pris, Årets Innovatør og Årets Talenter blev uddelt på samme scene som årets EliteForsk-priser, symboliserer, at det fra officielt hold anerkendes som vigtigt ikke kun at hædre forskere, der udfører fremragende, basal grundforskning, men at det er lige så vigtigt at hædre de forskere, der har været med til at bringe denne forskning i anvendelse i innovative løsninger i samfundet.

Prof. Flemming Besenbacher er bestyrelsesformand for Carlsbergfondet og næstformand i Danmarks Innovationsfond.