Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Vi skal have atomkraft i Danmark

Dansk energipolitik har i 30 år været domineret af en overdreven frygt for kernekraft. Er det på tide at revidere vores syn på energikilden, der slår færre ihjel end både sol- og vindkraft?

Foto: Camilla Rønde.
Læs mere
Fold sammen

I 1940erne mente man, at atomkraft var fremtiden. Det viste stort potentiale og virkede som et oplagt alternativ til de fossile brændstoffer. Alligevel blev det aldrig den store succes, som man håbede på.

Det var dog ikke på grund af modvilje fra de skiftende regeringer.

Nej, ansvaret må her lægges på den danske befolkning og især på medier og populærkultur, eksempelvis James Bridges’ film »Kinasyndromet«.

Skræmmehistorier som denne om, hvordan atomkraft er både dårligt for miljøet og meget farligt, fulgtes op af velmenende borgere, der troede, de gjorde Danmark en tjeneste ved at demonstrere imod dette.

Nu, hvor verden står med alvorlige problemer som global opvarmning og stigende forurening, er der ikke et bedre tidspunkt at genoptage diskussionen. Skal vi holde fast i over 30 års irrationel angst for en misforstået energikilde og lade det gå ud over både vores og fremtidige generationer? Eller er en ny tid kommet, hvor det er på tide at ændre vores opfattelse af atomkraft?

Næsten 50 procent af Danmarks elektricitet kommer fra kul og olie, som er de to klart største CO2-syndere. Begge udleder over 50 gange så meget CO2 pr. kWh (kilowatt-time) som et atomkraftværk. Mere overraskende er nok, at atomkraft faktisk er en af de mest grønne energiformer overhovedet, kun knap overgået af vind.

Eksempelvis forurener både solceller og vandkraftværker mere end atomkraft pr. produceret kWh. Det står i skærende kontrast til den herskende overbevisning, og der findes selvfølgelig mange forskellige tal fra forskellige undersøgelser, men disse er hentet direkte fra FN’s klimapanel.

Mange argumenterer alligevel for, at de vedvarende energiformer er bedre, da de ikke udnytter en opbrugelig ressource.

Heldigvis kan man, hvis man udnytter brændslet i et atomkraftværk på en korrekt (dog dyrere) måde, genbruge store dele af affaldet, og derved hæve energieffektiviteten af et kilo uran 100 gange. Ved at benytte disse genbrugsevner bliver atomkraft praktisk taget en vedvarende energikilde, da den vil kunne holde os kørende i fem milliarder år (til den tid vil Solen have opslugt Jorden).

Denne metode vil også reducere affaldsproblemet markant, da den kun producerer en hundreddel af affaldet (der i forvejen kun var ca. tre kubikmeter om året). Den del af affaldet, der ikke kan genbruges, kan forsegles i store kobberkapsler, der derefter graves 400-500 meter ned i klippegrund via en velefterprøvet teknik, der bl.a. bliver benyttet i Schweiz og Frankrig.

Der bruges mange andre argumenter mod atomkraft, men langt størstedelen kan punkteres ved et faktuelt gennemtjek. De fleste har nok hørt om ulykkerne ved forskellige atomkraftværker, f.eks. Tjernobyl-ulykken i 1986. Ifølge en undersøgelse af International Atomic Energy Agency (IAEA) har ulykken indtil nu været skyld i 56 menneskers død, og yderligere 4.000 vil dø af forskellige former for kræft.

Det er skam mange mennesker, ingen tvivl om det, men sammenlignet med Greenpeaces estimat på mellem 93.000 og 200.000 dødsfald, er det ikke et så vanvittigt stort tal.

Derudover skete ulykken på grund af en forældet reaktor og uuddannet personale, hvilket også gør sig gældende i nærved alle andre atomkraftulykker. I dag er det så godt som umuligt for reaktorerne at nedsmelte, og selv hvis det skulle ske, ville vi i Danmark have et veluddannet og -rustet personale.

Et foregangsland for en omstilling til atomkraft kunne være Frankrig, som får tre fjerdedele af sin elektricitet fra selv samme energikilde. Selv om landet har 59 reaktorer, er der aldrig sket så meget som ét alvorligt uheld.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Men her kommer det nok stærkeste argument, der overhovedet er for atomkraft i Danmark (og i et hvilket som helst andet land i verden), nemlig – som det blev påpeget i et debatindlæg i Politiken for fire år siden – »Et Tjernobyl hvert tiende år er stadig bedre end olie- og kulkraft«. Og her taler vi altså om menneskeliv.

Men hvordan kan det være? Selv om man ikke skulle tro det, er atomkraft rent faktisk den mindst dræbende energiform af dem alle, pr. kWh produceret. I forhold til den mængde energi, der produceres, dør flere mennesker af at falde ned under opsætningen af vindmøller og solceller end af atomkraft, og det er inklusiv Tjernobyl-ulykken og andre atomkraftkatastrofer.

Og forskellen på dødeligheden ved atomkraft og kul, den mest dræbende energiform, er enorm. Ifølge det anerkendte amerikanske erhvervsmagasin Forbes dør der, for hver milliard kWh kulkraft produceret, 170 mennesker, heraf adskillige børnearbejdere. Det sker typisk ved indånding af kvælende kulpartikler, ulykker i ustabile kulminer og andet. Til sammenligning dør der kun 0,09 personer pr. milliard kWh produceret af atomkraft.

Det vil sige, at kulkraft dræber næsten 2.000 gange så mange mennesker som atomkraft. Alene i 2012 døde over 1.300 mennesker af kulmineulykker i Kina, mere end en kvart Tjernobyl-ulykke.

Og kulkrafts drabstal vil kun stige, da kul fortsætter med at dræbe hvert år, mens atomkraftulykker bliver færre og færre, efterhånden som atomkraft bliver mere sikkert.

Dog er der stadig ét problem med atomkraft. Den ekstreme pris for at opføre et kraftværk, med priser på omkring 40 milliarder kroner for en standardmodel. Det lyder som et helt absurd stort beløb, og ingen tvivl om, at det er mange penge. Men hvis man lægger alle udgifter over en periode på 60 år sammen, er atomkraft den næstbilligste energiform, kun lige knap slået af vandkraft, ifølge en undersøgelse lavet af Forbes. I samme undersøgelse er kul tredjebilligst.

Så lad os dog løfte arven efter Bohr ved at benytte en af verdens grønneste, billigste og sikreste energikilder.