Vi skal genvinde raffinementet og kompleksiteten i menneskeforståelsen, som identitetspolitikkens moralistiske staveplader har ødelagt

Et gensyn med et portræt af 1960erne set fra et Madison Avenue-reklamefirma giver anledning til eftertanke. Halvracistiske, hvide kontormænd drikker som væddeløbsheste, ryger som skorstene og bestiger sekretærerne, mens borgerrettighedskamp og kønsligestilling buldrer nede i gaderne. Kan vi nogensinde genvinde tilliden til hinandens moral og begavelse, som muliggjorde beretninger om uperfekte mennesker?

»Mad-mændene er rige, misogyne svin, synes 2025, men Weiner viser dem også som følelsesmæssigt ramponerede skaffedyr,« skriver Katja Kvaale, der har binget »Mad Men« hen over sommeren. På billedet ses karakteren Don Draper, spillet af Jon Hamm. Ron Jaffe/AP/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg opdagede 24. juli, at Netflix ville fjerne alle 92 afsnit af »Mad Men« ved midnat til 1. august. Det igangsatte en »Mad Men«-binge af episk omfang, hvor jeg koblede kabelstikket til serien direkte ind i hjernen otte dage i træk. Med syv afsnit i døgnet og tæpper for vinduerne til at lukke sommeren ude kunne jeg lige netop nå de første fire, vigtige sæsoner.