Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Vi skal beskytte vores offentligt ansatte

Det er ikke sagsbehandleren i kommunen, der er et dårligt menneske, når der ikke tilkendes førtidspension, eller arbejdsprøvningen forekommer at være en scene fra en Monty Python-film. Nej, det er en direkte udløber af reguleringsliderlige politikere.

»Et nedslagspunkt under denne valgkamp er, at de menige politibetjente har været inddraget i valgkampen på et uhørt niveau, bl.a. som beskyttere for Rasmus Paludan,« skriver Leif Donbæk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Nu er valgkampen slut. Det har været den længste og på mange måder også en af de mest besynderlige i mands minde.

Et nedslagspunkt under denne valgkamp er, at de menige politibetjente har været inddraget i valgkampen på et uhørt niveau, bl.a. som beskyttere for Rasmus Paludan. Ifølge dele af højrefløjen som indskrænkere af hans ytringsfrihed. Ifølge dele af venstrefløjen som indskrænkere af deres ytringsfrihed og bogbrænderhjælpere og dertil som aktindsigtsofre for selvsamme Paludan.

Det har eksemplificeret det pres, der er på vores offentligt ansatte i disse år. Hver dag har Facebook en ny skamklippet optagelse af politibetjente, kommunale sagsbehandlere eller for den sags skyld pædagoger, der angiveligt opfører sig utilbørligt.

Foto: Leif Donbæk.

Forargelsen flyder hurtigt på sociale medier, og i værste fald eskalerer udhængningen til regulær chikane af den offentligt ansatte.

Man kunne hurtigt få den tanke, at dette var et gode, at det nu er sværere end nogensinde før at være en magtfuldkommen skrankepave, sværere end nogensinde før at være en lidt for glad-for-at-svinge-kneblen-betjent, men virkeligheden er anderledes. For det har ikke karakter af klageprøvelse over borgerkrænkelser begået af offentligt ansatte. Nej, det har karakter af pøbeldomstole, og ofte er konsekvensen, at man som embedsmand i stedet for at vise konduite og bøje reglerne en smule for at få hverdagen til at glide nu bliver ekstremt formalistisk og tildækket, fordi angsten for at blive udstillet i en redigeret youtubevideo altid lurer under overfladen.

Det er ikke et retssamfund værdigt, og vi skylder hinanden at bekæmpe dette, både ved at etablere bedre klagestrukturer, ved ikke at give efter for trangen til forargelse, og endeligt og vigtigst ved at vores politikere tager ansvar for deres regler.

Det er ikke sagsbehandleren i kommunen, der er et dårligt menneske, når der ikke tilkendes førtidspension, eller arbejdsprøvningen forekommer at være en scene fra en Monty Python-film. Nej, det er en direkte udløber af reguleringsliderlige politikere, der har vedtaget lovgivning så stram i detaljen, at det får Rasmus Paludan til at virke som en løs og blød fyr.

Det skylder de at tage ansvar for. Ledelse er at gå forrest, og det er ikke panseren, der beskytter Rasmus Paludan, arresterer hashrygeren eller sagsbehandleren, der nægter en nedslidt førtidspension, som har skabt reglerne. De gør blot som alle os andre, hvad der skal til for at betale huslejen.

Vi skal beskytte vores offentligt ansatte. De passer deres job til vore alles bedste, og hvis du er uenig i prioriteringerne eller reglerne, så ret vreden mod dem, der udfærdiger reglerne og ikke dem, som blot udfører ordrerne. Så husk, at det er det nye folketing, der kommer til at udstede reglerne. Med stor magt følger stort ansvar, så hold dem i ørerne. Næste gang, du ser et chikanøst opslag, der hænger en offentligt ansat ud for at være ond – så tænk over, hvem den klovn, der har skabt reglerne, mon er, og stem på en anden næste gang.