Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Samtidig føler han sig kaldet til - igen - at sparke ud mod ansatte i forsvaret, blandt andre mig.
Dyrby har som sit partis forsvarsordfører betydelig andel i den politiske beslutning, som indebar, at Forsvarets Materieltjeneste for nylig skulle skille sig af med mere end 200 arbejdspladser. Men han synes åbenbart ikke, at en passende andel af de reduktioner, relevant for forsvaret eller ej, må udmøntes der, hvor han nu er valgt.
Med hensyn til forsvarets reparation og vedligeholdelse af motorer vil jeg indskrænke mig til at konstatere, at Dyrbys historie i det store og hele er mangelfuld, forvridende og i det væsentlige ukorrekt. Det tror jeg, at igangværende undersøgelser vil vise.
Det overskrider imidlertid alle grænser for anstændighed, når Dyrbys politiske selviscenesættelse foregår på bekostning af mine tidligere medarbejdere eller mig selv og indebærer beskyldninger om nepotisme, korruption og sygelige tvangstanker.
Derfor er det rimeligt, at folketingsmedlem Dyrby får mulighed for at dokumentere sine ubeføjede påstande, hvor det er passende at gøre den slags, nemlig i en retssal. Og den scene vil jeg invitere Dyrby til at optræde på. Så må retssystemet træffe en afgørelse om grænser for politikeres anstændighed.