Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Vi med motorvej

Asger Aamund: Vi har heldigvis verdens højeste indkomstskat og moms. Det skæpper pænt i kassen når vi skal betale for ekspresvejen til venstand og velfærd: motorvejen mellem Herning og Holstebro. Ganske vist er der ikke så mange skatteydere tilbage, og da halvdelen af vælgerne er på støtten, må der opfindsomhed til.

I det mindste behøver vi ikke bekymre os for forurening fra den nye motorvej mellem Herning og Holstebro – for der vil ikke komme meget mere trafik, end der er på Hærvejen! Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker/Scanpix

Vi har det rigtigt koldt herude i det økonomiske vinterlandskab. Hestene bides og fugls føde er fjern. Virksomheder og arbejdspladser er på vingerne som et frysende fugletræk, der i sort sol-formationer haster mod lune vinde og grønne enge. Når den sidste dråbe olie er vredet ud af Nordsøen, og edderkoppernes spind hænger som gobeliner i tomme danske fabrikshaller, hvad skal vi så leve af?

Lad os spørge den kloge professor Torben M. Andersen, der svarer (i Information): »Der er ikke noget i regeringens vækstpakke, der kommer til at have nogen stor effekt på økonomien. Den giver hverken svar på, hvordan man skal nå langsigtede mål, eller hvordan man skal bringe den underliggende vækstrate op i dansk økonomi«. Excusez-moi! Her er vist noget, der er droppet ud af den gode professors radarskærm. Til trods for at Finansloven 2011 er et fordelingspolitisk brandudsalg til et umætteligt vælgerkorps, har regeringens strateger udtænkt et mesterligt skaktræk, der for alvor kick-starter den rustne danske vækstmotor: En motorvej mellem Herning og Holstebro.

Universiteterne, forskningen og de højteknologiske vækstvirksomheder må sulte, men til gengæld er det lykkedes at finde 3,5 mia kroner til anlæggelsen af denne ekspresvej til velstand og velfærd. Den bliver ganske vist noget dyrere end planlagt som alle andre offentlige anlægsarbejder, så 5 mia er nok det tal, vi skal forholde os til. Og hvad får vi så for vores penge? Ikke så lidt. Den nye motorvej vil ikke bare forgylde Herning og Holstebro, men kommer også til at revitalisere de slumrende metropoler langs strækningen gennem alheden: Sinding, Aulum og Tvis! Samtidig har man dramatisk afkortet rejsetiden for den ventede strøm af internationale investorer og forskere, der haster mod boom town Humlum og vækstcenter Bøvlingebjerg.

Ikke ringe, men hvordan skal vi betale for al den herlighed? Jo, vi har heldigvis verdens højeste indkomstskat og moms. Det skæpper pænt i kassen. Ganske vist er der ikke så mange skatteydere tilbage, og da halvdelen af vælgerne er på støtten, må der opfindsomhed til, hvis enderne skal mødes. Derfor har regeringen opfundet en skat på ulønnet overarbejde, en slags morakkerafgift. Ingen vil være morakker, men alle vil gerne forbindes med smarte, nye medier. Så derfor hedder den nye skat på arbejde naturligvis multimedieskat. Vi virksomhedsledere er glade for, at vore medarbejdere knokler for firmaet og kollegerne, også når de kommer hjem om aftenen. Her taler de i telefon med kunderne i USA og skriver mails til leverandørerne i Singapore. Og naturligvis stiller vi hjertens gerne mobil og pc til rådighed for vore flittige medarbejdere, der skaber velstand til firma og samfund. Men som det hedder i moderne liberal værdipolitik: Det ikke alle kan få, skal ingen få; og da ingen virksomhed vil drømme om at forære Pia Kjærsgaards folkepensionister en gratis computer eller mobil-telefon, må regeringen naturligvis skride til beskatning af firmabetalte kommunikationsværktøjer. Ellers ville vi jo øge uligheden og skade sammenhængskraften i det danske samfund.

Multimedieskatten er forhadt i hele det arbejdende Danmark; derfor har regeringen gennemført en mindre lempelse, således at ægtepar, der begge er beskatningsramt, nu kan få en vis rabat. De samboende, der lever på grisebassen, altså på polsk, skal naturligvis stadig betale fuld skatteskrue. Så kan disse løsagtige fruentimmere og liderlige mandspersoner måske lære, hvor ægteskabet skal stå.

Nu har vi snart skaffet finansieringen af vækstmotorvejen på heden, men vi mangler endnu et bette nøk. Heldigvis har regeringen en ekstra patron i kammeret, nemlig iværksætterskatten, der effektivt har standset enhver kapitalisering af de mange iværksættere, der nu søger tilbage til arbejdsmarkedet som lønmodtagere. Selv et lille land kan lykkeligvis bryde nye veje. Og vi danske kan bryste os af, at vi er den eneste nation i verden, der med en særskat likviderer opfindere, idé-folk og ledere, der er villige til at knokle døgnet rundt for at skabe arbejdspladser og velstand til gavn for hele det danske samfund.

Denne skat, der er ufortyndet cyankalium for vore børns og børnebørns Danmark, er blevet mødt med massiv kritik fra hele det arbejdende samfund. Disse signaler var tilsyneladende trængt igennem Christiansborgs tykke mure: Iværksætterskatten fjernes lød det triumferende fra regering og medier, da Finansloven 2011 kom i hus. Som bekendt er ingen politisk løgn så fed, at den ikke kan præsenteres for vælgerne. Det kom også til at passe denne gang. Efter en lettere spin-politisk botox- behandling er iværksætterskatten stadig i fuld vigør og vil stadig kunne virke efter hensigten: en total prævention mod vækst og velstand.

Så fik vi vist den ged barberet og den motorvej finansieret.

Hvis der skulle sidde en enkelt grøn læser, der er bekymret for den øgede miljøbelastning fra bilernes udstødningsgasser, kan vi berolige med en god nyhed.

Ifølge fagbladet Ingeniøren vil trafikken på den gyldne vækstmotorvej blive yderst sparsom. Nogenlunde som på Hærvejen. Og dermed en velsignet grøn og miljøkorrekt anvendelse af vores allesammens 5 milliarder kroner.