I artiklen Højskolesangguide, 26. november, savnede jeg den 12. sang om Danmark, nemlig: »Danmark i tusind år«. Den er pillet ud af den nuværende Højskolesangbog, men i den forrige er sangen nr. 165. Den er nok for national-konservativ, og det må man ikke være for de kulturradikale.

»Danmark i tusind år« var i trediverne på tale som den nye nationalsang og blev sunget meget under Besættelsen til alsangsstævner og i skoler, men efter 5. maj 1945 blev den sortlistet, fordi Valdemar Rørdam havde skrevet et digt, der hyldede tyskerne, som havde angrebet bolsjevikkerne. Han havde selv en søn, der kæmpede i Finland, men hverken sønnen eller Valdemar Rørdam var nazister, de var derimod store modstandere af bolsjevismen som så mange andre i Danmark.

Sangen er skrevet i 1917 af vor største lyriker i den første halvdel af det 20. århundrede, og melodien var komponeret af Carl Nielsen. Valdemar Rørdam var nomineret til Nobelprisen, men blev ikke desto mindre hængt ud som nazist, hvad han som bekendt ikke var. Han var på livsvarig ydelse fra finansloven, men fravalgte støtten. Desuden blev han 1946 smidt ud af Dansk Forfatterforening med tilbagevirkende kraft. Han døde som en bitter mand i 1946.

Jeg synes, »Danmark i tusind år« havde fortjent en plads i artiklen »Højskolesange om Danmark«. Jeg har oplevet Besættelsen og sunget sangen mange gange i en midtjysk skole, hvis ledelse var stærkt præget af Dansk Samling.