Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Vi kommer ikke uden om nye reformer

Mads Lundby Hansen Fold sammen
Læs mere

Debatten raser om, hvorvidt politikerne skal drosle ned for arbejdsmarkedsreformer og i stedet fokusere på produktivitetsreformer.

Det vil sige, at i stedet for at satse på reformer, der får gang i »rugbrødsmotoren« (flere i arbejde og flere arbejdstimer), skal reformer fremme innovation og investeringer og dermed produktiviteten. Min anbefaling er »begge dele«.

Allerede i 2018 er der nemlig risiko for udpræget mangel på arbejdskraft. Jeg har svært ved at se den udfordring løst via øget produktivitet.

På produktivitetsområdet er der reelt kun to spade-klare forslag (dvs. velbeskrevne forslag med en beregnet BNP-effekt, som politikerne kan vedtage i morgen): Dels en lettelse i selskabsskatten, dels en åbning for hypermarkeder (dvs. meget store supermarkeder som f.eks. amerikanske Wal-Mart).

Hvis forslagene hypotetisk set skulle træde i kraft i 2018 (hvilket jeg klart anbefaler), er det meget usikkert, om de overhovedet vil øge produktiviteten i 2018, da investeringerne først skal foretages. Desuden er der (desværre) lige indgået et bredt forlig i Folketinget om planloven, der forbyder hypermarkeder i fremtiden.

Håndteringen af risikoen for manglen på arbejdskraft kan ske ved at øge arbejdsudbuddet i 2018. Her er der mange spadeklare forslag, som kan få effekt i 2018. F.eks. vil det være fornuftigt at standse tilgangen til efterløn i 2018.

Erfaringsmæssigt vil det betyde, at de berørte seniorer blot vil fortsætte i det job, de har i forvejen. Derudover er det oplagt at reducere dagpengene med ti pct. for at få flere i arbejde og sænke topskatten, så det bliver mere attraktivt at arbejde flere timer og mere produktivt.

Når vækstpotentialet skal øges videre frem mod 2025 er det også svært at se, at man kan komme uden om nye arbejdsmarkedsreformer. Ser man på gennemregnede forslag, findes der forslag, som kan øge beskæftigelsen med 140.000 personer og BNP med 90 mia. kr. (4½ pct.)

De to spadeklare forslag på produktivitetsområdet (lettelser i selskabsskatten og åbning for hypermarkeder) kan i alt øge BNP med 23 mia. kr. eller 1¼ pct. Det kræver, at man er villig til at sænke selskabsskatten fra 22 til 17 pct. og samtidig indfører det såkaldte ACE-fradrag i selskabsskatten.

Der mangler i den grad konkrete gennemregnede forslag, som kan øge produktiviteten. Man må håbe, at Finansministeriet på baggrund af videnskabelige undersøgelser kan udvikle et modelapparat, der kan estimere effekten af deregulering og skatteændringer på produktiviteten.

Det har man ikke i dag. Hvis man ikke får udviklet dette apparat, risikerer man, at produktivitetsdiskussionen bliver meget ukonkret og fluffy.

Min anbefaling er, at man skal gøre alt, hvad man kan, for at øge produktiviteten og beskæftigelsen via nye reformer. Finansministeriet vurderer, at væksten i BNP frem til 2030 bliver på 1½ pct. årligt. Det er alt for lidt, når der er så store reformmuligheder.

Mads Lundby Hansen er cheføkonom i Cepos.