Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Vi har stadig brug for et stærkt DR

I forbindelse med de indledende øvelser frem mod det næste medieforlig er der fra en række partiers side lagt op til en kraftig beskæring af DR. Der er da heller ingen tvivl om, at det kan være fristende at indskrænke mastodonten, der med et budget på svimlende 3,7 mia. kr. og en voldsom dominans med seks TV-kanaler og otte radiokanaler på FM og DAB stadig fylder ekstremt meget i det danske medielandskab, selv i streamingens og netmediernes tidsalder.

Men en beskæring af DR kan ikke være noget mål i sig selv. DR er fortsat en af de vigtigste danske kulturinstitutioner og en væsentlig faktor i at skabe og opretholde sammenhængskraft og fælles referencerammer danskerne imellem. Eksisterede DR ikke, måtte vi opfinde den, for vi har brug for en stærk fælles dansk medievirksomhed, der producerer kvalitets-TV og -radio med nyheder, aktualitet, dansk dramatik og godt børne-TV, og som tilbyder det på de måder og på de platforme, der passer til de nye generationers medieforbrug.

Der er ingen andre end os selv til at sikre, at den opgave bliver løst, og markedet kan aldrig klare det alene. TV2 leverer noget, andre kanaler en smule, men skal vi have dansksproget indhold i tilstrækkeligt omfang og af en tilstrækkelig kvalitet i en global medievirkelighed, kræver det et stærkt DR, der har netop det som sin afgørende opgave.

DR er let at angribe

Udgangspunktet må derfor være, hvad vi vil med DR, og hvordan vi sikrer tilstrækkeligt dansksproget indhold af høj kvalitet i fremtiden. I DR eller uden for DR.

DR er nem at angribe, for institutionen lever ofte op til de værste fordomme om sig selv med åbenlyst venstreskæve vinklinger, meget dyr og temmelig letbenet underholdning, masser af kedsommelige genudsendelser og en nærmest demonstrativ modvilje mod at leve op til de indlysende kulturpolitiske forventninger, man må have til en kæmpemæssig dansk public service-station i et stadigt mere fragmenteret og internationaliseret mediebillede.

Danmarks Radio lever i dag kun i begrænset omfang op til sin vigtige samfundsmæssige opgave med at levere dansksprogede nyheder, dramatik, kultur, børneprogrammer m.m. af høj kvalitet, og sender i for høj grad udenlandske produktioner og internationale underholdningskoncepter, som de kommercielle TV- og radiokanaler lige så godt kunne levere.

Udsendelser om dansk kultur og historie, der som noget helt selvfølgeligt bør kunne findes på DR, er ofte forvist til nichekanalen DR K. En markant undtagelse er den nye serie om danmarkshistorien med  Lars Mikkelsen som fortæller, der er glimrende, men som desværre styrter over stok og sten gennem danmarkshistorien, efterladende sig store og uforståelige huller undervejs, hvilket er virkelig ærgerligt, når man nu endelig havde udviklet et ambitiøst fortællekoncept, der fungerede så godt som tilfældet er. Den serie burde have været dobbelt så lang, så havde der virkelig været public service for pengene og en serie, der kunne have stået stærkt i de næste mange år som fortællingen om vores fælles historie.

Med en anden stor danmarkshistorisk produktion – »1864« – gjorde DR til gengæld grin med danskerne og med Folketingets store ekstrabevilling til formålet. Man valgte en plat propagandist til at formidle et vigtigt fælles stof, og resultatet blev i næsten enhver henseende skrækkeligt og fortjener kun glemslen. En stor mulighed, der desværre blev fuldstændig spildt. Og en fatal fejlvurdering fra DRs side.

Brug for DR-streamingtjeneste

DR forsømmer desuden sin opgave med at formidle kristendommen på en synlig og vedkommende måde til danskerne, og de eksisterende programmer om tro og kristendom nedlægges eller udvandes tilsyneladende ganske systematisk.

Efter mere end 90 års virksomhed ligger DR inde med en enorm og rig kulturarv af programmer, som kun i meget begrænset omfang bliver stillet til rådighed for danskerne, selvom vi har betalt rub og stub. Det er oplagt, at DR skal lave sin egen »Netflix/HBO«-lignende tjeneste, hvor danskerne i langt større omfang får adgang til deres egen DR-producerede kulturarv.

Der bør i forbindelse med det kommende medieforlig arbejdes for en styrkelse af Danmarks Radios rolle på disse områder. Vi skal altså have flere af DRs kerneopgaver, ikke færre. Men det kan efter alt at dømme sagtens ske inden for de eksisterende midler, og sikkert også for mindre end det budget, DR har i dag.

Meget dyre, udenlandske underholdningskoncepter som f.eks. »X Faktor« undværer vi gerne, og institutionen kan uden tvivl effektiviseres på utallige måder. Men en stor dansk public service-kanal er der stadig brug for, og den bør fortsat være statsejet. Kun på den måde kan vi sikre de vigtige kultur- og mediepolitiske hensyn, som det danske samfund har brug for, og som er en af de vigtige forudsætninger for, at vi bliver ved med at være et land med en høj sammenhængskraft og stærke fælles referencerammer.