Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Vi har ikke glemt Krim

»At lade Ruslands handlinger gå upåtalt hen vil være den sikre opskrift på mere ustabilitet og mindre respekt for overholdelse af folkeretten.«

Kristian Jensen Fold sammen
Læs mere

I dag, fredag 18. marts, er det to år siden, at den ulovlige russiske annektering af Krim-halvøen fandt sted. Annekteringen markerede begyndelsen på Ruslands fortsatte angreb på Ukraines territoriale integritet og udgør den groveste krænkelse i flere årtier af FN-pagten, folkeretten og af grundstenene i den europæiske sikkerhedsarkitektur.

Siden da er menneskerettighedssituationen i Krim kun blevet mere dyster. Befolkningen på Krim er blevet tvunget til at tage russisk statsborgerskab.

Der er talrige rapporter om tortur og mishandling af etniske ukrainere og medlemmer af tatar-samfundet. Det ukrainske sprog er under hårdt pres, og pressefriheden er blevet voldsomt indskrænket. Stort set alle ukrainske TV-kanaler er blevet lukket og erstattet med statskontrollerede russiske medier. Ruslands ulovlige fængsling af filmmageren Oleg Sentsov og aktivisten Oleksandr Kolchenko er åbenlyse eksempler på Ruslands angreb på ytringsfriheden i Krim.

Den mest sårbare og ramte gruppe på Krim er fortsat krim-tatarerne. Den krim-tatariske TV-station ATR er blevet tvunget til at flytte til Kiev på grund af de russiske de facto myndigheders gentagne chikane. Krim-tatarerne er blevet mål for forfølgelse og vilkårlige arrestationer grundet deres påståede tilknytning til terrororganisationer. Den russisk-indsatte anklager i Krim har for nylig krævet et forbud mod aktiviteter af Mejlis, tatarernes selvstyrende organ siden 1991, for at stemple Mejlis som en ekstremistisk organisation. Særligt bekymrende er beretninger om tvungne forsvindinger og formodede drab begået af de facto myndighederne.

Vi har ikke glemt Krim. Rusland må stilles til ansvar. Krim-tatarer og andre fra Krim, der er blevet ramt af Ruslands undertrykkende politik, skal støttes.

Her ved to-årsdagen for den ulovlige annektering af Krim-halvøen står vi urokkeligt fast i vores opbakning til Ukraines territoriale integritet og suverænitet. EUs ikke-anerkendelsespolitik af annekteringen er den tydeligste og mest effektive manifestation af vores støtte.

EU har iværksat et importforbud på produkter fra Krim og har forbudt investeringer og eksport af varer og tjenesteydelser fra Krim. EUs sanktioner er målrettet russiske virksomheder, der opererer på Krim. Herudover er der et indrejseforbud til EU og indefrysning af aktiver for 60 personer med involvering i den ulovlige annektering.

Vi skal fortsætte med at holde fokus på Krim. Sammen med ligesindede lande såsom Norge, Island, USA, Canada, Australien mv., skal vi hele tiden, og i utvetydige vendinger, fastholde vores urokkelige forpligtelse til de centrale principper i folkeretten og den europæiske sikkerhedsarkitektur.

At lade Ruslands handlinger gå upåtalt hen vil være den sikre opskrift på mere ustabilitet og mindre respekt for overholdelse af folkeretten, idet fremtidige aggressorer ikke længere vil lade sig afskrække af omkostningerne ved den type adfærd. Derfor bør EUs ikke-anerkendelsespolitik og sanktioner løbende raffineres for at fjerne smuthuller og sikre, at tiltagene er effektive. De vil gæld, lige så længe, Ruslands ulovlige annektering står på.

  • Dette debatindlæg bringes i dag i flere europæiske aviser og er skrevet af udenrigsministrene Kristian Jensen (Danmark), Marina Kaljurand (Estland), Timo Soini (Finland), Edgars Rinkevics (Letland), Linas Linkevicius (Litauen), samt Margot Wallström (Sverige).