Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Vi har brug for mere kontrol med magten

Katrine Lester. Lokalpolitikere bør også underlægges offentlig kontrol, og lokale medier bør i højere grad tilgodeses, skriver Frederiksbergs 2. viceborgmester om offentlighedsloven

Katrine Lester, 2. veiceborgmester (S), frederiksberg. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om vi er flere end 80.000 danskere, der har skrevet under på en protest mod den nye offentlighedslov, ser alt ud til, at den bliver gennemført.

Resultatet er en række forbedringer i borgernes og pressens adgang til indsigt i magtens beslutninger, men desværre også en række alvorlige indskrænkninger.

Debatten om offentlighed må dog ikke stoppe,. Der er nemlig andre problemer med manglende åbenhed, ikke mindst i lokalpolitik. Vi har derfor brug for flere tiltag, der kan styrke kontrollen med magten og øge borgernes indsigt.

Lad mig pege på fire konkrete tiltag, som regeringen med fordel kunne sætte på lovprogrammet:

  • For det første har vi behov for regler, der giver medarbejdere mulighed for anonymt at råbe vagt i gevær, hvis de oplever ulovligheder, de såkaldte whistleblowere. På Frederiksberg har vi i 2011 som landets første kommune indført en whistleblower-ordning, og de foreløbige erfaringer viser mig, at det var noget, vi burde have gjort for længst. Whistleblower-ordninger gør det muligt for ansatte at anmelde nepotisme, tyveri, bedrageri og bestikkelse uden at skulle frygte en efterfølgende fyreseddel.
  • For det andet bør der være langt større åbenhed om politikerne. VK-regeringen indførte krav om, at alle ministre skulle oplyse, hvilke interesser, de havde. Formålet var at sikre åbenhed, så enhver kunne se, at minister X ejede aktier i den virksomhed, som netop havde fået tildelt statsstøtte. Men hvorfor er en tilsvarende regel aldrig blevet lavet for landets borgmestre?
  • For det tredje bør loven om partistøtte moderniseres. Det kan ikke være rigtigt, at det kun er beløb over 20.000 kr. til folketingsvalgene der skal offentliggøres. Der bør være fuldstændig transparens, både i landspolitik og i lokalpolitik.
  • Endelig bør vi omlægge mediestøtten, så lokale medier i højere grad tilgodeses. De lokale medier er ofte de eneste, der reelt har interesse i at følge med i kommunernes arbejde, men deres ressourcer afhænger af antallet af fødselsdagstilbud i det lokale supermarked og ikke mindst af kommunens annoncer. Det er uholdbart i et demokrati,. Derfor bør mediestøtten sikre langt bedre muligheder for lokale medier, ikke mindst ugeaviserne og internetmedier.

Åbenhed er besværlig. Antallet af aktindsigtsanmodninger fylder godt op og koster mange ressourcer i ministerier og på rådhusene. Men åbenhed er en nødvendighed, for magten kontrollerer ikke sig selv.

Vores demokrati er ikke en selvfølge, og får det lov til at synke ned i en sump af vennetjenester, gemte skandaler og skjult økonomisk støtte, vil opbakningen hastigt forsvinde og befolkningen reelt miste muligheden for at få indflydelse på eget liv og egen hverdag.

Borgerne skal kunne føle sig trygge ved, at de beslutninger, politikerne træffer, også holder til en nærmere granskning. Det kan de kun, hvis åbenheden gennemsyrer hele det politiske system, både på Christiansborg og i kommuner og regioner.