Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Vi er jurister, for pokker! Vi lever af at fornærme hinanden. Så drop de nye krænkelsesregler på Københavns Universitet

Juridisk fakultet på Københavns Universitet har netop indført regler for at undgå, at studerende føler sig krænket. Men bliver man som jurastuderende stødt over, at nogle er klædt ud som indianer, er man på det forkerte studium.

»Hvis man som jurist in spe lader sig krænke dødeligt – eller i det mindste nok til at skrive en klage til fakultetet over, at et par medstuderende klæder sig ud – så kan man lige så godt droppe ud med det samme,« mener Leif Donbæk om de nye regler på Københavns Universitets juridiske fakultet, der forbyder »krænkende« udklædning. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIels Ahlmann Olesen

I disse dage ser jeg til min store fortrydelse, at mit alma mater, nærmere bestemt juridisk fakultet på Københavns Universitet, er hoppet med på de private amerikanske universiteters krænkelsesbølge.

Bølgen handler om, at universitetet skal være et såkaldt »safe-space«, hvilket er humaniorasprog for, at man ikke må sige eller gøre noget, der på nogen måde kan krænke andre studerende og undervisere. Væk er alle idealer om universiteterne som steder, hvor meninger brydes, steder hvor din holdning kun tæller, hvis dit argument er velunderbygget, og steder hvor krænkelse aldrig er et argument i sig selv.

Leif Donbæk Fold sammen
Læs mere
Foto: Leif Donbæk.

Formen og baggrunden for ovennævnte vanvids indtog på vores fineste juridiske fakultet er banal. Det har nemlig på Københavns Universitets juridiske fakultet i flere år været således, at der findes en tradition for, at man i rusugen med sit hold klæder sig ud efter nogle af tutorerne angivne temaer. Temaerne vil ofte være ting som cowboyer og indianere eller lignende. Da jeg selv var igennem seancen i 2012, var vores tema superhelte, og jeg var personligt klædt ud som ninja.

Dette kan angiveligt krænke svage sjæle. Tesen er vist, at det, hvis man er af indiansk herkomst, er traumatiserende at se en medstuderende med en fjerhat. Ligesom at vi jo som nordboere vist burde være dybt krænkede over at se ikke-nordboere, der iklæder sig »vikingehjelme« med horn og deslige. Og fordi disse svage sjæle bliver krænkede, så er løsningen åbenbart ikke, at de tager sig sammen og mærker efter forneden, om de har viljen til at håndtere de udfordringer, et universitetsstudium byder på – nej, løsningen er at forbyde alt, hvad der kan tolkes krænkende. Personligt må jeg håbe på, at jeg ikke har krænket nogle japanere ved min kulturelle appropriation af deres »ninja-kostume«.

Der kan siges meget grimt om krænkelsesfetichisternes sygelige opmærksomhedsbehov, og forstå mig ret, det er jo slemt nok, når det rammer de beskyttede værksteder ude på humaniora og deslige. Men hvis man som jurist in spe lader sig krænke dødeligt – eller i det mindste nok til at skrive en klage til fakultetet over, at et par medstuderende klæder sig ud – så kan man lige så godt droppe ud med det samme.

For kære unge krænkelseslabile stud.jur.er: I aspirerer til at blive jurister, og med dette in mente er der blot at sige: Vi er jurister, for pokker! Vi lever af at krænke hinanden med pæne ord, vi lever af at skændes, og selv standup-komikere må se sig slået, ja, endog Naser Khader må give fortabt på evnen til perfiditet, når først juristerne ruller sig ud.

Bliver man som jurastuderende stødt over, at nogle er klædt ud som indianere, er man på det forkerte studium. For man overlever ikke 20 sekunder i jobbet som jurist efter endt uddannelse. Med andre ord: Gør os alle og branchen en tjeneste. Drop ud.