Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

En mørk og kold morgen i december vågnede vi her i familien op til en bippende opvaskemaskine og en besked fra Novafos om brud på en vandledning. Ingen brusebade, ingen tandbørstning, ingen kaffe, ingen fyldte drikkedunke i skoletasken. Vandet kom tilbage op ad formiddagen, og så var det naturligvis ikke værre. Men jeg kunne ikke undgå at blive lidt misundelig på de såkaldte »preppers« – småtossede folk, som forbereder sig grundigt på alle tænkelige katastrofer – og deres altid fyldte vanddunke.