Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Min ældste datter var i sin vuggestuetid begavet med ærlige pædagoger, der ofte fortalte mig, når vi hentede, at »i dag har ikke været den bedste dag«. Hver eneste af disse meldinger var som et søm direkte i hjertet, for vi ønskede naturligvis bare, at hun skulle trives i vuggestuen, så hun havde det godt, mens vi gik på arbejde.