Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Vestsjælland har altså rigeligt med potentiale

Selvom vi må indse, at vi aldrig kommer tilbage til dagene med tusindvis af små landsbysamfund med lokal slagter, købmand og frisør, behøver vi ikke aktivt at afvikle hele landsdele, som vi er i gang med for nuværende. Men det kræver et opgør med de seneste mange års centralisering.

Stén Knuth, Borgmester (V), Slagelse Kommune, Morten Dahlin, Folketingskandidat (V) Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Berlingske har de seneste dage sat fokus på Vestsjælland med artikelserien Indhentet af fremtiden. Artiklerne omtaler problemerne med forsvundne arbejdspladser, døende bysamfund og for mange indbyggere uden uddannelse. Det er ganske rigtigt, at Vestsjælland, og i særdeleshed Slagelse, står over for store udfordringer, hvis vi ikke skal udvikle os til en del af Udkantsdanmark. Men selvom tiden er kommet til, at vi fra politisk hånd må indse, at vi aldrig kommer tilbage til dagene med tusindvis af små landsbysamfund med lokal slagter, købmand og frisør, så behøver vi ikke aktivt at afvikle hele landsdele, som vi er i gang med for nuværende. For Vestsjælland har rent faktisk et kæmpe potentiale, der med de rigtige rammevilkår kan udløses.

Men det kræver modige politiske prioriteringer og et opgør med den centraliseringstankegang der har præget dansk politik de sidste mange år. Hvis Vestsjælland igen skal blive et sted, der emmer af vækst og udvikling, skal der som minimum tages disse fem tiltag:

For det første skal vi styrke mulighederne for at uddanne sig lokalt. Alt for få unge får en uddannelse på Vestsjælland. Faktisk ligger 16 af de 20 kommuner, hvor færrest får en uddannelse, på Sjælland og øerne. Manglende traditioner for kompetencegivende uddannelser er et stort problem for mange familier. Når hverken mor eller far gik længe i skole, så kan det være svært at forstå, hvorfor sønnen/datteren har brug for at blive i uddannelsessystemet. Derfor skal vi som samfund gøre det let og smidigt at tage en uddannelse, så der bliver færre undskyldninger for at droppe skolen. Sådan er det bestemt ikke i dag. F.eks. nedprioriterer de nuværende fordelingsregler på gymnasierne konsekvent de elever der bor på landet og de centralt fastsætte regler om samlæsning, gør det næsten umuligt at drive den nye og populære EUX-uddannelse i en by med et indbyggertal som Slagelse.

For når de små EUX-uddannelser ikke kan få lov at køre fælles undervisning på tværs af de forskellige studieretninger, betyder det, at de ikke kan garantere eleverne, at de kan tage hele deres ungdomsuddannelse på ét sted. Det kan måske lyde som et banalt problem, men når man ikke har den nødvendige støtte hjemmefra, så er det svært at skulle tage fra Korsør til Roskilde hver dag, for at få de nødvendige fag til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Den nuværende EUX-model bør derfor justeres, så der fremover gives mulighed for samlæsning på tværs af flere uddannelser, så det også bliver muligt at udbyde EUX på skoler med relativt få elever. Det ville hjælpe et område som Vestsjælland, der desperat har brug for, at de unge får en uddannelse. For det andet skal vi investere i infrastruktur. Selvom Slagelse er placeret nogenlunde midt i Danmark, er infrastrukturen til og fra byen håbløst forældet. Skal man mod vest koster det en mindre formue at krydse Storebæltsbroen og skal man mod øst foregår det på en lille landevej, der på ingen måde er beregnet til moderne pendlermønstre. Den dyre broafgift og den manglende sjællandske tværmotorvej gør det besværligt og dyrt at bevæge sig andre steder hen end København, så det er naturligvis hvad folk gør. Uden at komme tilbage igen.

En investering i en udvidelse af landevejen og en sænkning af broafgiften, ville derimod binde det fynske og sjællandske arbejdsmarked tættere sammen, ville nedbringe byrderne for erhvervslivet og gøre pendling mere attraktivt på tværs af Sjælland. I øvrigt er de samfundsøkonomiske effekter af en lavere broafgift og en sjællandsk tværmotorvej markant større, end ved mange af de foreslåede infrastrukturinvesteringer i Jylland, som f.eks en Hærvejsmotorvej.

For det tredje, er det bydende nødvendigt, at forbedre mobil- og bredbåndsdækningen. I Danmarks 20. største by, Slagelse, findes der store områder, hvor det er umuligt at føre en samtale på sin mobiltelefon, for da slet ikke at nævne problemerne med at bruge de mange smartphone-funktioner, der er blevet en nødvendig del af hverdagen for de fleste moderne mennesker. De såkaldt sorte huller er også en stor udfordring for det lokale erhvervsliv. For hvem kan i dag drive en virksomhed uden ordentlig internetdækning?

For det fjerde skal vi opprioritere landbrugs- og fødevaresektoren, der allerede i dag er det absolut vigtigste private beskæftigelsesområde på Vestsjælland. Hvis arbejdspladserne skal komme tilbage til Vestsjælland, skal landbrugssektoren dog spille en endnu større rolle. For her kan Vestsjælland ikke bare konkurrere med København, nej, området er faktisk hovedstaden overlegent: Vi har nemlig pladsen til at drive landbrug.

Desværre er dansk landbrug i en historisk dyb krise. Mere end 1.700 landbrug er truede af lukning og de danske landmænd er forgældede til op over begge ører. Det skyldes dog ikke deres manglende evner. De er faktisk nogle af de mest effektive landmænd i verden, men deres rammevilkår er urimeligt meget dårligere end deres udenlandske konkurrenters. F.eks er de danske landmænd tvunget til at bruge 18 pct. mindre gødning end kornet egentlig har brug for. Det har bevirket at meget dansk korn er af så ringe kvalitet, at det ikke engang kan bruges til at fremstille brød.

Derfor er der brug for at ligestille de danske landmænd med deres udenlandske konkurrenter, så vi kan øge eksporten og derigennem skabe flere arbejdspladser.

For det femte skal vi liberalisere den restriktive planlov, der er en evig hæmsko for udvikling i yderområderne. Derfor skal der løsnes op, så de lokale beslutningstagere får mere frihed til selv at beslutte planlægning og udvikling i deres lokalområde. Især de restriktive regler om byggeri nær kystzoner skal løsnes for styrke muligheden for øget turisme. Eksempelvis skal kommunerne for fremtiden kunne give tilladelse til flere vækst- og jobskabende initiativer som fx udvidelse af campingpladser, etablering af turistattraktioner eller virksomhed i nedlagte landbrugsejendomme.

Vi tror fuldt og fast på, at Vestsjælland kan vende udviklingen og komme på fode igen. Men det kræver, at politikerne på Christianborg træffer de nødvendige beslutninger, og at de gør det i en fart.