Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Vestens demokratier skal omstille sig til nye tider

2016 var et fabelagtigt år for magthaveren i Kreml. Uden tvivl det bedste år, siden Putin fik magten.

Jarl Cordua. Fold sammen
Læs mere

For Vesten har 2016 har været et »annus horribilis«. Nogle har især hæftet sig ved, at manden med leen »hjemtog« uforholdsvis mange musikalske og kunstneriske ledestjerner i det forløbne år. Mere politisk indstillede mennesker bekymrer sig nok om de trufne politiske valg i året, der gik, som nu har ført til en usikker fremtid med Brexit og en utilsløret narcissist som USAs kommende præsident.

Dertil kommer den stadigt mere succesfulde partyspoiler i form af Vladimir Putin, der sammen med nationalister i Europa og USA gør, hvad han kan for at destabilisere vores demokratier og institutioner i EU og Nato.

2016 var et fabelagtigt år for magthaveren i Kreml. Uden tvivl det bedste år, siden Putin fik magten: EU er splittet om flygtninge og med Brexit og stadigt mere autoritære regimer i Ungarn og Polen. Et amerikansk valg, der endte i en farce. Først kompromitteredes Forbundspolitiet med email-sagen, der muligvis kostede Hillary Clinton valgsejren.

Oven i det kom flere skandaler med forbindelse til valgkampen, der ifølge efterretningstjenesten CIA skyldtes russiske hackere. Det fuldendtes med, at den kommende præsident tog afstand fra CIA som et organ, man ikke kan stole på. Der var bingo på alle plader. 2017 bliver nok endnu bedre! Den vordende præsident har valgt en udenrigsminister, der er ven med Putin, og vil måske lade ham få frie hænder over for sine naboer.

Terroren fortsætter desværre

I Vesten slås vi med terrorens svøbe, som både rammer os på sommerens feriemål, og når vi julehygger i Berlin. Det fortsætter nok desværre samtidig med, at Vestens ledere skal forholde sig til krav fra en stadigt mere højrøstet højrefløj om, at grænser skal lukkes i og flygtningestrømmen stoppes.

Der er i øvrigt fortsat en økonomisk krise i gang især i Sydeuropa og i Frankrig, der mangler vækst, og hvor selv veluddannede unge ikke kan finde arbejde.

Pessimisterne, der vågner nytårsdag, bør nok blive i deres senge med udsigten til 2017. Fremtiden ser skidt ud.

Men så er det, at optimisten vågner! For hvis man mener, at de vestlige demokratier er alle andre samfundssystemer overlegne på den lange bane, så må verden blive bedre i overmorgen. Bevares, vi lever i turbulente tider, og de er ikke ligeså sikre, som under Pax Americana, hvor der var en sikker hånd i Det Hvide Hus, hvor EU buldrede derudaf, hvor højrefløjen i Europa var marginaliseret, og flygtningeproblemet var til at håndtere.

Husk på, at demokratier tidligere har været i store kriser, men det ender med, at vi som oftest er kommet stærkere ud på den anden side. Det internationale samarbejde kollapsede i 30erne, men det genopstod siden.

Vesten skal omstille sig

Pointen er, at der altid har været kriser, og de fører altså sjældent til total krig. Tiden er nok kommet til, at vi lader være med at tænke i, at fremtiden kun kan få to udfald: Fremgang eller katastrofe. Tit er mulighederne snarere stilstand eller tilbagegang.

Vestens demokratier skal omstille sig. Problemet er, at vi er uenige om hvilken vej, man bør vælge. Afklaringsprocessen tager tid, og det gør os i mellemtiden handlingslammede. Vesten skal finde en ny konsensus om en politik, der kan skabe fremgang og samle os igen. En politik, der skaber vækst i Europa, beskytter EUs grænser, sætter effektiv prop i flygtningestrømmen, styrker EUs forsvar, udvikler et effektivt værn mod islamistisk terrorisme og lægger en strategi, der går i kødet på Putins cyberkrig og dæmmer op for evt. ekspansionseventyr.