Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Vesten har et ansvar!

03debChristianCrüger.jpg
Christian Crüger.
Læs mere
Fold sammen

Den aktuelle fornedrelse af den russiske nation har lighedspunkter med fornedrelsen af Tyskland ved Versailles-traktaten, der afsluttede Første Verdenskrig. Der kommer ikke fred og harmoni ud af at fornedre nogen. Hverken nationer eller mennesker.

Man havde lært det efter Anden Verdenskrig med Marshall-hjælpen, men nu synes det glemt af USA og EU. Vesten har ikke kun et ansvar for at stoppe magtdemonstrationen over for Rusland, vi har også et ansvar for flere af de aktuelle konflikter, som nu rammer os med afsætningsproblemer og flygtningestrømme.

NÅR MAN KASTER en bold op, må man overveje, hvor den kan lande. Og lander den uheldigt, må man prøve at samle den op.

Ved at blande os i noget, vi ikke helt har forstået, er udemokratiske regimer blevet afløst af borgerkrig og flygtningestrømme. Ligesom vi glemte følgerne af Versailles-traktaten, glemte vi hvordan det gik i Jugoslavien, da Tito forsvandt, og så begyndte vi at støtte nedkæmpelsen af andre »diktatorer« som Saddam Hussein, Hosni Mubarak, Muammar Gaddafi og nu fortsat Syriens præsident.

Hver gang er det gået den samme gale vej, men nu er der endelig nogen, der har bemærket, at vi i Syrien reelt har allieret os med ISIS i denne kamp. Vore F-16 fly bomber dog fortsat.

HVOR LANDER BOLDEN så i forhold til Rusland? Kunne sorte kræfter atter prøve at komme til, ligesom kort efter Jerntæppets fald? Da der var kriser i USA`s baghave i Mellemamerika og omkring Cuba, måtte Sovjetunionen acceptere, at det var USA`s interessesfære. Krim, der har været russisk i århundreder, kunne vel også betragtes som russisk interessesfære. Ikke mindst med Sortehavsflåden der.

Kunne det tænkes, at USA ville acceptere, at otte millioner mennesker, der følte sig som amerikanere, blev adskilt fra selve USA? Det kunne man i hvert fald ikke, da Sydstaterne gjorde det. Hvilket som bekendt resulterede i den amerikanske borgerkrig.

EU har leflet for Ukraine og drejet befolkningen væk fra Rusland, selv om eksperter mener, at landet er endnu mere korrupt og tilbagestående end de nabolande, der er kommet med i EU, og måske skulle have ventet lidt. Det er i højeste grad muligt, at det havde gavnet befolkningen i Ukraine bedst at beholde de nære relationer til Rusland, der kører mere på deres niveau.

NU HAR VI IGEN borgerkrig og bremse på det økonomiske opsving, som vi håber på, men vi har et ansvar for, at det startede og at det fortsætter. Og ingen aner, hvor det kan ende.