Debatten om pædagogik og vuggestuer er eksploderet gennem de seneste uger. Ph.d.-studerende Ole Henrik Hansen har ikke mindst i Berlingske virkelig fået sat gang i den pædagogiske verden, politikere og forældre til børn i daginstitutioner. Det er en god anledning til at kunne starte en dialog om, hvad vi som samfund byder vores børn nu og i fremtiden. Selvom debatten i mine øjne er startet på et forkert grundlag, er det befriende, at der endelig kommer fokus på de allermindste i vores samfund!

Ole Henrik Hansens kritik (på baggrund af studier i ni vuggestuer i København) retter sig mod en pædagogik, der bygger på, at mest muligt skal overlades til børnene selv. Men det er også en kritik af pædagoger, der er mere optaget af at snakke med hinanden end af børnene. Denne ligegyldighed over for børnene betyder, at de lukker ned for deres følelser og går rundt som sanseløse »pingviner«. De bliver utrygge og undertrykte, ifølge Ole Henrik Hansen.

Jeg er nedslået over, at Danmarks pædagoger tages som gidsler i den offentlige gabestok på baggrund af en ufærdig og ikke-offentliggjort undersøgelse. Jeg er mere end frustreret over retorikken om, hvor ineffektive og 70er-hippie agtige, vi er. Stop så. Vis lidt respekt for faget.

Jeg kender næppe nogle pædagoger, som ikke er villige til at diskutere og reflektere over egen og fælles praksis. Det ligger nærmest implicit i vores uddannelse, at kunne reflektere og sammenholde teorien med praksis. Ole Henrik Hansens kommentarer til undersøgelserne og de viste scener, fylder en med ubehag og jeg kan ikke forestille mig andet end, at det gør det samme ved andre pædagoger.

Hvad er det så egentlig, vi laver? Jeg er vuggestue pædagog. Jeg arbejder i en virkelighed, hvor vi i fællesskab med forældre formår at skabe grobund for, at børn kan vokse op og blive hele mennesker.

Vi arbejder med at styrke det enkelte barns kompetencer via et nøje kendskab til barnet og med et afsæt i viden om børns udvikling. Vi forsøger på bedste vis at skabe trygge nærværende miljøer, fordi vi ved, at tryghed og nærvær er grundstenene for at kunne tilegne sig læring. Læring, tænkt som at barnet hele tiden er i bevægelse og lærer hele tiden.

Vi skaber miljøer, hvor børnene får kendskab til sig selv og til andre mennesker. Udviklende og omsorgsfulde miljøer, hvor barnet kan udvikle selvværdet og selvtillid til egen formåen. Vi arbejder med at regulere børnefællesskaber, så alle får en chance for at være med.

Fri leg er for os ikke lig med selvforvaltende børnegrupper, som klarer sig selv. Vi følger med og guider børnene til en forståelse af sig selv og af fællesskabet. Vi arbejder i vuggestuen helt konkret med at lytte, tale ordentligt, se menneskene omkring sig og forstå deres intentioner, sætte ord på følelser og give børnene en oplevelse af at være forstået, set og accepteret. Vi motiverer børnene til at give deres mening til kende ved at lytte til dem. Vi vil gerne støtte børnene i at udvikle sig. Vi vil skabe miljøer, der er udfordrende og iderige.

Mød lige ind på Troldestuen en tilfældig morgen. Vær lige med her på gulvet, hvor det foregår og læg specielt mærke til, hvor forfærdeligt mange arme pædagogerne burde have for at nå alle børn og tilgodese alles behov på én gang. Læg også mærke til antallet af børn og voksne og bemærk den spændvidde, der er i alderen. Her på Troldestuen er der børn fra seks måneder til tre år. Det stiller store, men vigtige krav til den pædagogiske praksis at favne, udvikle og tilgodese alles behov.

Vi kæmper daglig en brav kamp og vi vil gerne udvikle os. I 2004 indførte man de pædagogiske læreplaner i de danske daginstitutioner. Her fik pædagogerne en mulighed for at danne en ny platform for det pædagogiske arbejde og højne fagligheden, til gode for både børnene og det pædagogiske personale.

Rundt om i kommunerne har man også forskellige tiltag for at sikre trivsel og udvikling på børneområdet. Det være sig kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere i kommunerne, så vi bedre kan få inkluderet børn og unge fra specialområdet til normalområdet. Det kan være SAL (systemisk analyse af læringsmiljøer) som en systematisering af det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne, som er med til, at sikre at alle børn bliver set og værdsat.

Det kan være fokus på forebyggelse og tidlig indsats. Alle sammen gode initiativer med udgangspunkt i, at vores børn skal have de bedste rammer, så de kan vokse op og blive selvstændige mennesker.

Ole Henrik Hansen har nogle vigtige pointer i sine undersøgelser, og disse vil vi gerne diskutere. Giv os muligheden for at debattere. Giv debatten nuancer. Lad os også tale om vilkårene for det pædagogiske arbejde.

Jeg stiller mig ikke på bagbenene. Der findes medarbejdere, der ikke gør det godt nok og som måske desværre ikke ser det kæmpe ansvar, der ligger i vores profession. Jeg er, som flertallet, en rimelig åben pædagog og vil gerne være i udvikling, så jeg kan byde børnene det allerbedste.

Så hvad drømmer vi om? At kunne få lov til at udføre vores arbejde ordentligt. At få lov til at deltage i en dialog om vores børns fremtid og Danmarks fremtid på en god og faglig måde. At vi med udgangspunkt i vores fælles engagement og i samarbejde med praktikere, fagfolk og politikere, kan sætte en ny dagsorden. Vi vil give vores børn en god barndom med nærværende, udfordrende, omsorgsfulde og inspirerende voksne.

Derfor er det også godt, at OIe Henrik Hansen starter debatten. Jeg ville bare ønske, at han startede den på bedre præmisser.