Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Venstrefløjens nye præsteskab

Ifølge Thomas Piketty er socialdemokratierne i mange lande overtaget af en gruppe højtuddannede personer med en ideologi uden forbindelse til partiernes traditionelle vælgerbase. Det gælder dog kun i en vis grad i Danmark, hvorfor Piketty i sin nye store bog ikke kan trække på den danske case.

»(...) Politikken ser imidlertid ud til at være mere afgørende for Socialdemokratiets traditionelle vælgerbase end ministrenes karrierevej. Det er i hvert fald lykkedes partiet at tilbageerobre mange af de ikke-privilegerede vælgergrupper,« skriver Peter Nedergaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bøje Nielsen

Den franske økonomiprofessor, Thomas Piketty, har netop udgivet en virkelig god bog, som han kalder »Kapital og ideologi«. Blandt mange andre temaer introducerer han heri begrebet »den brahmanske venstrefløj«.

Det er hans betegnelse for den gruppe af højtuddannede personer, som efter hans mening har overtaget magten i mange af de centrale centrum-venstre politiske partier – i Socialdemokratiet og dets omegn – i Europa og USA. Med sig har disse personer bragt en samfundsideologi, som det ofte kan være vanskeligt at skelne fra den tilsvarende borgerlige.

Samtidig har denne nye kaste skubbet de personer ud, som havde rod i arbejderbevægelsen og virksomhederne som tillidsmænd. Som han bemærker, mangler den nye kaste ofte helt erfaringer fra de job, som ikke mindst de politiske repræsentanter fra de europæiske socialdemokratier og Demokraterne i USA tidligere besad.

Der er flere konsekvenser af den brahmanske venstrefløjs magtovertagelse i den vestlige verden. For det første er de gammelkendte ideologiske forskelle mellem den politiske venstre- og højreside i nogen udstrækning blevet udvisket. Politisk ideologi er blevet den samme surdej uanset, hvem man stemmer på, som fænomenet ofte omtales i folkemunde.

»Politisk set er Danmark derfor ikke en god case for Piketty, fordi Socialdemokratiet sådan set gør noget af det, som han angriber andre socialdemokratiske partier for ikke at gøre.«


For det andet har den brahmanske venstrefløjs magtovertagelse betydet, at mange lavtuddannede og ikke særligt vellønnede grupper (som Piketty antyder, at brahminerne i virkeligheden foragter) er blevet lokket over til at stemme på de fremmedfjendske politiske partier, hvad mange så har gjort.

Piketty nævner næsten ikke Danmark i sin bog. Skyldes det, at centrum-venstre i Danmark ikke passer med hans overordnede fortælling i bogen? Både ja og nej. Formandsskiftet i Socialdemokratiet i 2015, da Mette Frederiksen kom til magten, indebar, at partiet strammede kursen med hensyn til større lighed i både økonomisk politik og uddannelsespolitik. Politisk set er Danmark derfor ikke en god case for Piketty, fordi Socialdemokratiet sådan set gør noget af det, som han angriber andre socialdemokratiske partier for ikke at gøre.

Omvendt har Mette Frederiksens ministerhold nogle af de karakteristika, som Piketty også kritiserer. Langt hovedparten er kommet direkte ud af universiteterne, og de har ikke rod i de private og offentlige arbejdspladser, som deres vælgere arbejder på.

Samtidig ser politikken imidlertid ud til at være mere afgørende for Socialdemokratiets traditionelle vælgerbase end ministrenes karrierevej. Det er i hvert fald lykkedes partiet at tilbageerobre mange af de ikke-privilegerede vælgergrupper, som partiet mistede ved valget i 2015 dengang, da Helle Thorning-Schmidt – en repræsentant for den brahmanske centrum-venstrefløj par excellence – mistede statsministerposten.

Peter Nedergaard er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet