Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Venstre kæmper mod injurie-turismen

Jens Rohde: Berlingske Tidende har i ugens løb afdækket, hvordan danske aviser kan sagsøges af saudiske advokater for astronomiske summer for at trykke en Muhammed-tegning. »Det er en fuldstændig uholdbar situation,« skriver Venstres Jens Rohde.

Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

En avis trykker en Muhammed-tegning. Tegningen er tilgængelig på nettet. Den kan bestilles online i London. En saudiarabisk advokat hævder nu at repræsentere 93.943 efterkommere af profeten, som føler sig »personligt forulempet, følelsesmæssigt såret og bagvasket«.

Selvom tegningen er lavet, trykt og udgivet i Danmark, vil man kunne anlægge civilt søgsmål i London, da det ifølge britisk lov er nok, at tegningen er tilgængelig på nettet eller kan bestilles online. Herefter er det tilmed op til avisen at bevise, at den ikke havde til hensigt at bagvaske eller forulempe folk.
Taber avisen sagen, kan det løbe op i astronomiske advokatregninger for avisen, eftersom taberen skal betale eget salær, to gange modpartens salær samt en eventuel mindre erstatning. På grund af den omvendte bevisbyrde, vinder sagsøger 90 procent af alle sager af den karakter, og derfor tyr de fleste til forlig med offentlige undskyldninger og til tider mindre erstatninger til følge.

Om det var baggrunden for Politikens undskyldning for nylig skal jeg lade være usagt. Men den kunne være det. Ekstra Bladet har været igennem samme mølle for år tilbage, ligesom en dansk radiolog fik ørene i den engelske retspraksismaskine, da han stillede spørgsmål til en kontrastvæske fra General Electric Healthcare.

Injurieturisme – ja så har vi også fået lært et nyt ord – eskalerer i disse år. Advokater i London hiver store erstatninger og offentlige undskyldninger hjem fra andre landes aviser, forfattere og journalister med den britiske lovgivning i hånden. Det truer ikke alene ytrings- og pressefriheden i Europa.
Sagerne truer også den enkelte borgers retssikkerhed, fordi man ikke kan forlange, at f.eks. en dansk forfatter, journalist eller kunstner skal kende og forholde sig til den britiske lovgivning og praksis, før den pågældende offentliggør sine ord, tegninger eller kunst i Danmark. Desværre er virkeligheden, at vi alle i dag må påregne et søgsmål fra London på baggrund af ytringer, som kan være helt legitime i Danmark eller andre EU-lande, men som i Storbritannien anses for illegitime på grund af den omvendte bevisbyrde.

Som offentlig person er det egentlig fristende at hylde den engelske retspraksis og den omvendte bevisbyrde. Journalister skriver ufatteligt meget sludder om offentlige personer, og vi har da også i Danmark den omvendte bevisbyrde, hvor beskyldninger skal bevises. Men resultatet af den britiske praksis er, at der nappes et hjørne af ytrings- og pressefriheden, de enkelte landes egne lovgivninger og borgernes retssikkerhed hver gang, der falder dom eller indgås forlig.

Det er en fuldstændig uholdbar situation. Man kan ganske enkelt ikke forlange af mennesker, at de skal kende samtlige EU-landes forskellige injurie- og presselovgivninger.

Når Europa-Parlamentet i næste uge samles i Strasbourg, vil Venstre derfor stille skarpt på den nye kommissær for grundlæggende rettigheder, Viviane Reding. Det var Venstre og den liberale gruppe i Parlamentet som fik gennemført, at EU fik en kommissær for grundlæggende rettigheder, og her er en oplagt sag at sætte i gang med.

Venstre vil lægge pres på EU-Kommissionen for at iværksætte initiativer, som sikrer, at både borgere og juridiske personer kan stå på sikker grund i henhold til Lissabon-traktatens artikel 6, som henviser til chartret for grundlæggende rettigheder, der i den ny traktat får samme retsvirkning som resten af traktaten.

For Venstre er de grundlæggende rettigheder, herunder ytringsfrihed og retssikkerhed, en afgørende forudsætning for menneskers virke og et dynamisk samfund. Og derfor fremsætter Venstre i første omgang disse tre centrale spørgsmål til kommissæren:

Hvilke initiativer vil kommissæren for grundlæggende rettigheder sætte i værk for at sikre såvel fysiske som juridiske enheders ytrings- og pressefrihed i Europa jf. traktatens artikel 6, som henviser til chartret for grundlæggende rettigheders art. 11 om ytrings- og meningsfrihed samt mediefrihed og pluralisme?

Hvorledes forholder Kommissionen sig til den såkaldte injurieturisme, hvor advokater og sagsøgere i lande med omvendt bevisbyrde og udsigten til ekstremt dyre retssager mod f.eks. forfattere, journalister og mediehuse presser disse til undskyldninger og forlig med erstatninger til følge, blot sagsøger hævder at føle sig »personligt forulempet og såret følelsesmæssigt«?
Hvordan vil kommissæren sikre den enkelte borgers retssikkerhed, når man fra et EU-land kan anlægge søgsmål på baggrund af publikationer publiceret i et andet EU-land med anden presse- og injurielovgivning end sagsøgers, blot publikationen er tilgængelig på nettet eller bestilt online i sagsøgers opholdsland?

Vil Kommissionen tage initiativ til at sikre, at det juridiske grundlag for retsforfølgelse af personer på baggrund af ytringer alene kan baseres på det lands lovgivning, hvorfra publikationen er offentliggjort?

Din mening: Skal folketinget gøre det umuligt, at danskere bliver ramt af injurie-turisme?