Ulighed er igen på den politiske dagsorden. Men ingen af de politikere på venstrefløjen, der gerne vil gøre ulighed til det helt store samfundsproblem, tør indrømme, at de selv og deres politiske projekt er dybt afhængige af uligheden. Uden den ville pengene mangle.
Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Velkommen til en verden uden ulighed. Her er en sært doven stemning. Ingen får rigtig noget fra hånden. For hvorfor skulle man? Man må nøjes med at dele smulerne. Fattigdommen er ikke alene udbredt; den er komplet. Alle bor i små kuber af nogle toværelses lejligheder, tramper rundt på rustne, statsuddelte cykler og spiser afmålte portioner af færdiglavede retter, indkøbt i monopolsupermarkeder, til enhedspriser og med nøjagtig den samme energifordeling – altid.
