Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Velkommen i klubben!

Lise Andersen: En »folkeskole for alle« vil aldrig kunne møde et barns individuelle behov på samme måde som en privatskole. Derfor vælger mange forældre at sætte deres barn i en privatskole.

»Måske skulle man turde tage en dyb indånding og sige det meget politisk ukorrekte, at »folkeskolen for alle« ikke længere er tidssvarende i den form, den har. At folkeskolen ikke kan være en enhedsskole, men skal opdeles, således at den bedre møder det individuelle barns behov.« Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Anne Sophia Hermansen beskrev her i Berlingske 7. august, hvorfor hun nu flytter sin søn til en privatskole. Jeg kan kun sige: Velkommen i klubben af os, der hver måned betaler 1.500 kr. pr. barn i skolepenge, og som bruger enorme mængder af tid på at fragte vores børn mellem hjem, skole og kammerater (der ofte bor længere væk end dem fra den lokale folkeskole). Det gør vi ikke for sjovs skyld. Vi gør det, fordi vi synes, det er nødvendigt. Der er ingen, der vil betale for en ydelse, hvis de synes, de kan få en tilsvarende ydelse gratis. Faktisk har vi jo allerede betalt for ydelsen over skattebilletten, men vi vælger alligevel at betale én gang til - ene og alene fordi vi ikke mener, at den ydelse, vi får tilbudt i folkeskolen, svarer til det, vores barn har behov for.

Vi er mange, der starter med at vælge folkeskolen til vores barn. Det gør vi, fordi det er det, de fleste af os danskere nu engang foretrækker: en gratis skole og kammerater tæt på. Men vi er så også rigtig mange, der efter et par år - til vores store ærgrelse - må konstatere, at folkeskolen bare ikke kan leve op til de krav, vi stiller til vores børns skole.

Privatskolerne er i vækst, mens folkeskolerne taber terræn. Dette er ikke noget nyt. Jeg ville dog rigtig gerne se en statistik over, hvor mange børn der starter i folkeskolen, men forlader den til fordel for privatskolerne. Hvor mange forældre forsøger folkeskolen, men må opgive undervejs?

Begge mine børn startede i folkeskole, men for begge børns vedkommende har jeg måttet konstatere, at det ikke var det rigtige valg. Folkeskolen er for alle og bliver derfor meget bred i sin tilgang til eleverne. I folkeskolen mødte jeg mange engagerede og dygtige lærere. Men i folkeskolen er der også mange meget forskellige børn med mange meget forskellige behov. Og man har nu besluttet at inkludere endnu flere børn med specialbehov. Det betyder, at lærerne skal dække en endnu bredere vifte af behov. Og lærerne kan selvsagt ikke imødekomme alle de meget forskellige behov, de møder fra børn og forældre.

En privatskole kan derimod vælge at fokusere på specifikke behov eller områder, for eksempel fokus på høj faglighed, på god social trivsel eller på en kreativ tilgang til læring. Gennem mit valg af privatskole har jeg således kunnet vælge den privatskole, der kan levere varen på de områder, som mine børn har specielt behov for.

Og resultatet er ikke udeblevet: jeg har nu to meget glade og motiverede børn, der elsker deres skole. De (og jeg) føler, der bliver stillet såvel faglige som sociale krav svarende til deres evner.

Børn er i dag et tilvalg. Når vi får dem, mener vi det alvorligt. Derfor ønsker vi også at sørge for, at de trives. Og trives optimalt. Vi ønsker at give dem mulighed for at blive helstøbte mennesker med mulighed for at udfolde sig såvel fagligt/jobmæssigt som socialt. Derfor bliver vi også meget krævende i forhold til, hvad vores børns skole skal levere.

Gennem de sidste 20 år er samfundet blevet mere fokuseret på individet og mindre fokuseret på fællesskabet. Det er en udvikling, som selv venstrefløjen ikke kan lave om på. Det er måske også den udvikling, der gør sig gældende i folks tilvalg af privatskoler. Her har man som forældre mulighed for at vælge netop den skole, der passer til ens barns behov og giver det mulighed for at trives optimalt.

Den individualiserede ydelse, mere målrettet vores barns behov, som vi i dag ønsker, bliver svær at levere i en »folkeskole for alle«. I mit tilfælde lykkedes det ikke. Jeg tror, at det er derfor, mange forældre i dag vælger at sætte deres børn i privatskole. Man kan derfor ikke bebrejde forældre, at de vælger den (privat)skole, der bedst kan sørge for barnets trivsel og bedst kan møde barnet fagligt. En »folkeskole for alle« vil aldrig kunne møde et barns individuelle behov på samme måde som en privatskole.

Måske skulle man politisk holde op med at slå ud efter privatskolerne. Måske skulle man i stedet se på, hvad det er de gør rigtigt. Se på, om folkeskolen kunne lære noget af privatskolerne.

Det handler ikke om, at folkeskolen generelt er dårlig, men om at privatskolerne kan differentiere deres ydelse, således at den bliver målrettet specifikke målgrupper, frem for at være et standardiseret produkt, der forsøger at dække alle behov.

Måske skulle man turde tage en dyb indånding og sige det meget politisk ukorrekte, at »folkeskolen for alle« ikke længere er tidssvarende i den form, den har. At folkeskolen ikke kan være en enhedsskole, men skal opdeles, således at den bedre møder det individuelle barns behov.

Prøv at lave regnestykket. Jeg har to børn i privatskole, der nu går i henholdsvis 3. og 5. klasse. Når de går ud af 9. klasse, har jeg betalt ca. 216.000 kr. i skolepenge. Det er faktisk ret mange penge, penge som jeg sagtens kunne bruge på noget andet, hvis jeg ikke fandt, at mit valg var nødvendigt.