Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Velkommen i den politiske sprogskole: Vi er ikke enige, når vi siger, at verden sandsynligvis er god

Er vi mennesker enige om, hvad vi mener, når vi beskriver verdens tilstand og fremtid? Det korte svar er nej. Vi kan derfor passende kigge ind i den psykologiske sprogskole til de første to lektioner, som nogle indledende øvelser til det politiske superforår.

Asmus Leth Olsen: Politikallergikere kan godt se at komme i gang med at hamstre antihistamin til foråret 2019. Med både folketingsvalg, europaparlamentsvalg og Brexit i løbet af de næste måneder har man kun valget mellem at klippe ørerne af eller forsøge at forberede sig på bedste vis! Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Politikallergikere kan godt se at komme i gang med hamstre antihistamin til foråret 2019. Med både folketingsvalg, europaparlamentsvalg og Brexit i løbet af de næste måneder har man kun valget mellem at klippe ørerne af eller forsøge at forberede sig på bedste vis.

Vælger man det sidste, bør forberedelsen blandet andet gå med at forstå de politiske aktørers beskrivelser af verdens tilstand og deres fromme ønsker til fremtiden. Er vi mennesker enige om, hvad vi mener, når vi beskriver verdens tilstand og fremtid? Det korte svar er nej. Vi kan derfor passende kigge ind i den psykologiske sprogskole til de første to lektioner, som nogle indledende øvelser til det politiske superforår.

Begreberne

Første undervisningsgang kan passende handle om, hvordan vi fortolker de begreber, som vi bruger til at beskrive, om noget er godt eller skidt. Folketingsvalget bliver en stor slagmark af denne type af begreber. Hvordan er det danske sundhedsvæsen? Folkeskolen? Ældreplejen? Regering og opposition vil være i en nådesløs kamp om at vinde beskrivelsen af disse områder.

Vi kan også tænke på de mange politiske kommentatorer, forskere og meningsdannere, som vil forsøge at beskrive personer, partier og politiske udspil med mere eller mindre flatterende ord. Vi får lidt hjælp i første time fra udlandet. Meningsmålingsinstituttet YouGov har bedt et repræsentativt udsnit af både amerikanere og briter om at oversætte en række adjektiver til en skala fra nul til ti, hvor nul er meget negativt og ti er meget positivt.

Det første læringspunkt er, at nogle begreber til at beskrive verdens tilstand er langt mere præcise end andre. Præcision betyder her, at folk er nogenlunde enige om, hvor et adjektiv er placeret på skalaen fra nul til ti. Men nogle af de hyppigst brugte adjektiver på den politiske slagmark er også de mest upræcise.

»Forskning giver os faktisk et bud på, hvordan mennesker oversætter disse ord til faktiske sandsynligheder.«


I den negative ende er der langtfra enighed om, hvordan dårligt/skidt og utilfredsstillende skal sættes på tal. Her placerer folk sig nogenlunde ligeligt i spændet fra nul til fire – altså fra skalaens nulpunkt og til lige under dens midte. Det samme gælder i den anden ende, hvor hyppige fraser som god eller meget godt slænger sig i spændet fra fem til otte.

Når vi derfor hører, at folkeskolen er god eller dårlig, så kan vi ikke regne med, at vi forstår det samme ved disse begreber, som afsenderen gør, og vores sidemand vil med stor sandsynlighed »høre dem« med større eller mindre grad af negativitet eller positivitet, end vi selv gør. En fordel ved vage begreber er naturligvis, at vi kan sidde i samme lokale og blive enige om, at folkeskolen er god, uden at det nogensinde afsløres, at vi faktisk mener vidt forskellige ting med ordet god.

Asmus Leth Olsen Fold sammen
Læs mere

Subjektiv skala

I anden time kan vi vende os mod endnu nogle hyppige ord til beskrivelser af fremtiden, eller rettere hvordan vi mennesker omsætter begreber til at forudsige verdens gang til vores egen subjektive skala for sandsynligheder. Det kan virke lidt knudret, men relevansen er ret ligetil. Forskere, kommentatorer, tænketanke og meningsdannere kommer til at bruge en masse gode danske ord til at beskrive sandsynligheden for mulige udfald og resultater. Den person bliver formentlig statsminister, det bliver sandsynligvis et »hard Brexit« eller et givet politisk parti har næsten ingen chance for at komme i Folketinget.

Men forskning giver os faktisk et bud på, hvordan mennesker oversætter disse ord til egentlige sandsynligheder. Med det lille forbehold, at undersøgelsen er lavet blandt NATO-officerer, er forvirringen nok ikke mindre over oversættelsen af almindelige sandsynlighedsbegreber i den bredere befolkning.

Spørgsmålet er ellers ganske simpelt: »Hvilken sandsynlighed vil du tildele dette udtryk?« Svarerne er dog spredt godt på skalaen fra 0 til 100 procent. Der er meget pæn enighed, så længe vi er ude i ekstremerne. Deltagerne er enige om, at »næsten ingen chance« betyder en sandsynlighed meget tæt på 0 procent. Omvendt er »næsten helt sikkert« nærmere omkring en sandsynlighed på 95 procent. Men så snart vi bevæger os mod begreber, der anvendes hyppigere, hører uenigheden op. »Formentlig ikke« oversættes til alt mellem fem og 45 procents sandsynlighed. Altså fra en meget lille sandsynlighed til næsten samme sandsynlighed som i et spil plat eller krone.

Hvis en politiker, kommentator eller forsker fortæller dig, at noget »sandsynligvis bliver godt«, kan vi faktisk kun sige, at afsender nok mener, at noget med 50 til 90 procents sandsynlighed bliver mellem fem og ni på en skala, hvor ti er bedst. Jeg ved ikke, om den information gør forvirringen mindre eller større.