Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Velfærdsydelser til alle er ikke kun en byrde

»Det er værd at huske, at den velhavende pensionist kontra den mindre bemidlede pensionist ikke nødvendigvis er 'direktøren' kontra 'kassedamen'.«

22debJesperBorgstrøm.jpg
Jesper Borgstrøm Fold sammen
Læs mere

I Berlingskes Opinion 18. juli gør Jacob Stendevad, Liberal Alliances Ungdom, sig til talsmand for et opgør med den universelle velfærdsmodel – velstillede skal ikke have folkepension, børnecheck og SU til hjemmeboende børn.

Det fremgår ikke af Jacob Stendevads indlæg, men allerede i dag er der indkomstgraduerede ydelser på børnepenge, SU og folkepension, men som man forstår, skal dette være langt mere markant. Umiddelbart måske et sympatisk forslag, men når man ser nærmere på konsekvenserne, rimer det ikke med det, som Liberal Alliance ønsker at opnå – at øge incitamentet til at yde en ekstra indsats og skabe mere vækst i samfundet.

Virkningen af forslaget svarer i praksis til en forøgelse af marginalskatten. Hvis det, at man yder en ekstra indsats, bevirker, at man rykker op i en indkomstklasse, hvor først børnepengene ryger, senere hjemmeboende børns SU og sluttelig folkepensionen, ja, så er incitamentet til den ekstra indsats reduceret.

Som nævnt er der allerede indkomstgraduerede ydelser for børnecheck og SU til hjemmeboende. Her vil yderligere reduktioner for de velhavende ikke have stor effekt. Folkepensionen er suverænt det område, hvor der ville kunne spares flest offentlige kroner. Ser man f.eks. på en enlig pensionist, er det årlige grundbeløb i dag ca. 72.000 kr. (grundbeløbet reduceres også ved lønindkomster over kr. 305.700). Har pensionisten kun selv en lille indkomst, kan der opnås et pensionstillæg på ca. 75.000 kr. Herudover er der mulighed for forskellige andre tilskud, f.eks. boligstøtte.

Alt i alt er det ikke urealistisk, at en pensionist med lav egen opsparing, som lever ca. 20 år fra pensioneringstidspunktet, i alt modtager brutto omkring fire millioner kr. fra det offentlige, hvor pensionisten med høj egenopsparing brutto modtager knap 1,5 millioner kr.

Læs også: Danmark er ikke et taberland

Udover de i forvejen ganske høje skatter, der er på pensionsopsparing, kan der som eksemplificeret altså være en indirekte skat (= reduktion i offentlige ydelser) på i størrelsesordenen 2,5 millioner kr. eller mere. Allerede i dag er det sådan, at mange mennesker får meget lidt ud af deres pensionsopsparing på grund af modregning i offentlige ydelser. Det nuværende system ville komme under et kæmpe pres, hvis alle kunne gennemskue det.

Hvis pensionsgrundbeløbet også bortfalder ved høj opsparing, vil den indirekte skat kunne stige med yderligere 1,5 millioner kr. (i eksemplet) og øge incitamentsproblemet betragteligt.

Det er værd at huske, at den velhavende pensionist kontra den mindre bemidlede pensionist ikke nødvendigvis er »direktøren« kontra »kassedamen«. Det kan også være to, der havde samme lønindkomst, hvor den ene blot har »glemt« at spare op til alderdommen, fordi eksotiske udlandsrejser og anden luksus var sjovere.

Jacob Stendevads forslag vil efter min mening ikke bidrage til et mere retfærdigt samfund. Det burde ikke være svært at finde støtte hos partier i rød blok, men jeg tvivler på, at det får Anders Samuelsens støtte, eller hvad?