Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Vand er ikke simpel økonomi – det er meget mere livsvigtigt

»Set med forbrugerøjne er vand mere end blot prisen. Vi har naturligvis interesse i prisen, men vi har også andre interesser, der er mindst lige så vigtige at varetage.«

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Som valgt af forbrugerne til bestyrelsen i Danmarks største vandselskab, HOFOR, vil regeringen nok mene, at jeg i den igangværende debat om privatisering af vandsektoren burde bakke op, når de lover billigere vand. Men det kan jeg ikke, for økonomi er ikke alt. Set med forbrugerøjne er vand mere end blot prisen. Vi har naturligvis interesse i prisen, men vi har også andre interesser, der er mindst lige så vigtige at varetage. Lad mig nævne fire.

1. Først og fremmest er det i os forbrugeres interesse, at vi altid har rent, sundt og frisk velsmagende vand i hanen. Det skal der være døgnet rundt, året rundt – og til vore børn og børnebørn om 100 og 200 og 300 år.

Det er desværre ikke en selvfølge. Det kræver, at vi som vandselskab konstant passer på vores kildepladser, at de beskyttes mod forurening, at forurenede grunde oprenses, at landmændene tilbydes kompensation for ikke at bruge kunstgødning og pesticider, at der opkøbes jord og plantes skov. HOFOR har sammen med Naturstyrelsen og flere kommuner erhvervet mere end 1.000 ha jord, hvor der plantes skov for at sikre grundvandet. Det har også andre fordele som CO2 reduktion, mere natur og større biodiversitet. Men 1.000 ha er slet ikke nok til at sikre Storkøbenhavn rent drikkevand. Der skal meget mere til.

Men vi er på vej, og vi har øje for, at kommende generationer selvfølgelig også skal have rent drikkevand – for tænk hvilke enorme gener, omkostninger og udfordringer vi pålægger vores børn og oldebørn, hvis vi ødelægger deres mulighed for rent vand.

At sikre rent vand er livsvigtigt og et helt grundlæggende formål for et offentligt vandselskab, der er ejet af os alle sammen. Det er og skal være styrende for vandselskaber. Der må ikke kunne opstå interessekonflikter – som »rent vand eller tjen penge«. Det gør der, hvis vi betror en kapitalfond at stå for vores vandforsyning.

2. Lige så vigtigt som rent vand er det for os forbrugere til hver en tid at kunne komme af med det brugte vand. Spildevandet skal håndteres på en hygiejnisk måde, så det hverken lugter fælt eller spreder sygdom. Det kræver gode og vedligeholdte kloakker og effektive rensningsanlæg. Det er desværre heller ikke en selvfølge. For at sikre en god spildevandshåndtering skal der investeres milliarder, med en horisont på ikke bare 30-40 år, men helt op til 80-100 år. At man i 1800-tallet investerede i langtidsholdbare kloakker i København, har generationer af forbrugere siden draget nytte af. Sikring af en robust og langtidssikret spildevandshåndtering vil en konkurrenceudsat spiller på markedet aldrig kunne være garant for.

3. For meget kalk i vandet er et irritationsmoment for os forbrugere. Derfor begynder vi nu som vandselskab at trække kalk ud af vandet, inden det kommer ud til forbrugerne. Det er ikke helt enkelt, og der vil måske gå ti år, inden vi er i mål. Men når vi når dertil, er det helt sikkert, at vandet vil være dyrere. For det koster at fjerne kalk. Ikke desto mindre bliver det totalt set billigere for os som forbrugere, fordi vores strømforbrug falder, apparaterne slides ikke så hurtigt op, og vi skal købe mindre sæbe og færre afkalkningskemikalier. At trække kalk ud af vandet er i vores interesse. Ikke i et selskabs interesse, der i konkurrencens virkelighed skal levere vand så billigt som muligt.

4. Vi skal have klimasikret vores hjem og byer. Alene i HOFOR taler vi om investeringer i store skybrudstunneler og andre anlæg i størrelsesorden ¾ milliard kr. om året i de næste 30 år. Det er mange penge, men det er i samfundets og vores interesse som forbrugere, at der bliver taget hånd om den opgave. Vi har allerede flere gange oplevet, hvordan blot få timers kraftig regn har udløst regninger på adskillige milliarder kr. Det er derfor en bunden opgave, og når den forhåbentlig er løst om 30 år, må vi forudse, at der venter samfundet en mindst lige så stor opgave med at sikre København og en lang række andre lavtliggende områder mod havstigninger.

Det er selvsagt i vores forbrugerinteresse at sikre vores hjem og byer. Og det kan vi gøre til den pris, den fysiske klimasikring koster, via de offentlige vandselskaber, der er ejet af os alle sammen. Det vil straks være vanskeligere at få investorer til at lægge så meget kapital i anlæg, der bare kommer til at ligge uvirksomme hen, mens de venter på næste styrtregn eller højvande. Det vil de kun gøre, hvis vi betaler dem godt, rigtig godt.

Som forbrugere har vi interesser, som private investorer ikke deler. Derfor giver det god mening at bevare kontrollen over vandselskaberne i et fælles, gennemskueliget og offentligt regi. Samtidig skal det arbejde, som vandselskaberne får udført, naturligvis udsættes for konkurrence. Hver gang et vandværk skal bygges, en pumpestation renoveres, en klimasikringstunnel graves eller en kloak lægges, skal arbejdet naturligvis udbydes. På den måde sikrer vi, at kontrollen over vandet og varetagelsen af de langsigtede interesser ligger i det fælles offentlige regi, og at selve arbejdet bliver udført af den på markedet, der er billigst.

Som forbruger vil jeg ikke være med til at reducere vores vand til simpel økonomi og lægge det i hænderne på investorer, der først og fremmest spiller efter den økonomiske dagsorden. Det er vand og mine børnebørns børnebørn ganske enkelt for (livs)vigtig til.