Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Vælgerne skal stoppe Thulesen Dahls friløb om EU

Folkeafstemninger om EU kræver en ny opskrift. Den er her: Folketinget bør bestille gennemarbejdede analyser af konsekvenserne ved et ja eller nej. Taber regeringen en afstemning, bør det føre til et folketingsvalg.

Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver, Berlingske Media. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

Folket skal tale. Dernæst skal en politisk leder gennemføre, hvad folket har ønsket. Det må være pointen med en folkeafstemning.

Sådan er det ikke i dag, når vælgerne stemmer om EU. Hvis det bliver ja, ved danskerne nogenlunde, hvordan statsministeren vil omsætte beslutningen i praksis.

Situationen er modsat, hvis flertallet stemmer nej. Så er udfaldsrummet åbent. Et lærerigt eksempel er folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i EUs rets- og politisamarbejde for tre år siden. Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, argumenterede for et nej til dansk deltagelse. Fair nok. Det samme gjorde Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, i øvrigt.

Vælgerne stemte nej, og her opstod den tossede situation, at det var ja-sigeren, statsminister Lars Løkke Rasmussen, som skulle forhandle nej’et på plads i EU. Imens sad Thulesen Dahl på bagsædet og brokkede sig.

»Alle ved, at der bliver smurt tykt på i politiske kampagner. Det gælder både tilhængere og modstandere af EU. Derfor er nøglen til et sundt demokrati, at vælgerne kan stille politikerne til ansvar, når stemmerne er talt op.«


Vi ser samme mønster i Storbritannien, hvor vælgerne stemte for et britisk exit fra EU. Efter afstemningen forsvandt Brexits stærkeste stemme, Nigel Farage, leder af UK Independence Party. Han havde bildt sine landsmænd ind, at de kunne få alle fordelene ved frihandel i EU gratis. Konsekvenserne ved et nej var ubeskrevne, og på det elendige grundlag påtog den EU-positive Theresa May sig opgaven.

Alle ved, at der bliver smurt tykt på i politiske kampagner. Det gælder både tilhængere og modstandere af EU. Derfor er nøglen til et sundt demokrati, at vælgerne kan stille politikerne til ansvar, når stemmerne er talt op.

I dag forsvinder ansvaret efter valgnatten. Derfor har vi brug for en ny politisk logik, næste gang vi skal have en folkeafstemning om EU. Emnet kan være euroen, forsvarssamarbejdet eller politisamarbejdet. Hvem ved, måske kan Brexit endda fremprovokere en ny dansk stillingtagen?

Analyser frem for paroler

Her er opskriften på, hvad Folketinget skal gøre anderledes før og efter næste EU-folkeafstemning:

Vælgerne har fortjent mere end politiske paroler. Folketingets præsidium må derfor sørge for, at Folketinget bestiller gennemarbejdede analyser i de relevante ministerier, som viser konsekvenserne af både ja og nej. Det er ikke tilstrækkeligt, at vi har regeringens bedste bud, for de bruges som boksebold af oppositionen.

Alle analyserne skal drøftes i de relevante udvalg i Folketinget. Vi skal hæve niveauet for debatten, så vælgerne kan se konsekvensen af et ja og et nej. Det er Folketingets ansvar, hvis de har demokratiet kært. Ellers øges mistilliden til vores styreform.

Hvis vælgerne stemmer nej, skal regeringen udskrive folketingsvalg. Så kan vælgerne udpege det politiske flertal, som de vil give ansvaret for at gennemføre folkeafstemningens resultat. Statsministeren har brug for et folkeligt mandat, og det får han eller hun ved et valg. Lad os håbe, at det kan stoppe Kristian Thulesen Dahls friløb om EU. Hvis vælgerne mener deres EU-skepsis alvorligt, må de stemme ham ind i Statsministeriet.